Nyeste tal for hvor mange du rammer med en facebook side – uden betaling

Boing Boing publiserede igår en artikel om, at nyeste tal viser at du, uden betaling, rammer ca. 6 % af ens “likers” på din facebook side. Den linkede videre til denne artikel fra Time Magazine.

Facebook har ændret på den organiske rækkevidde på deres facebook sider. Det betyder i store træk, at hvis du vil bruge din facebook side til at kommunikere med folk,  så skal punge op.

Du skal nemlig først have folk til at “like” din side, og derefter skal du så betale for at tale med dem – eller rent faktisk at nå dem der har “liket” din facebook side.

Hvad betyder det for dig?

Det kommer an på om du sidder i en stor eller en lille virksomhed, og hvor meget budget du har til facebook. Men det betyder i store trækninger, at facebook gerne vil have en større del af dit markedsføringsbudget – hvis du skal bruge facebook til at brande/markedsføre eller sælge dig selv.

Hvad tror jeg, at det kommer til at betyde for facebook?

Jeg tror de kommer til at tabe nogen af de mindre virksomheder på dette her – måske. Selv er jeg lettere irritabel over at have fået oparbejdet 1050 likers på min side… hvor min sidste artikel jeg puttede derind, skrevet for the next web – og nogen af de artikler der generelt er mange likes på – den blev set af 29 mennesker og fik 6 likes.  (det er måske også meget godt ud af 29 views =).

Men det gør egentlig at facebook, bliver hamrende irrelevant for mig som community. Facebook siderne ihvertilfald.

Som potentiel reklameplatform er den et alternativ, men nu er jeg jo sådan en der har speciale i at lave kreativ markedsføring, branding, PR og salg for andre uden at det er et kæmpe budget der er afsat.  Nu har jeg prøvet at booste mine opslag, og jeg syntes det er påfaldende så mange forskellige profiler som der ikke er relevante for mig (hej mærkelig profiler i Indien!) der lige pludselig “liker” mit opslag.

Spørgsmålet er, om facebook kan vedligeholde deres kunders interesse, nok til at de vil poste en masse penge fra deres markedsføringsbudget – altså oveni, at de også skal bruge penge til at få “likes” i første tilfælde. Jeg tror den bliver svær. Jeg er en af dem der hverken kommer til at prædike facebook sider i fremtiden, eller bruge min særligt meget. Jeg er ikke helt nede på at lukke den, men det kan være det kommer. I har tabt mig til alternativer der hedder “andre sociale medier”+ grupper + hvad du kan skabe selv igennem din egen kreativitet og netværk.

rock on henriette weber

Social media value chain: kunsten at lytte

For et par år siden lavede jeg min helt egen social media value chain – eller social medie værdikæde, hvis i skal have den på godt gammeldaws dansk. Den blev lavet udfra mit eget arbejde med branding, personlig branding, identitet, netværk initiativer og community management. Det var noget der var lavet på et minut, en krøllet kreativt model som jeg delte i en artikel ovre på henrietteweber.com, og som du også kan finde lige herunder:

social media value chain by henriette weber first edition

Første model af social media value chain

Men!

Selvom jeg, da jeg lavede modellen, ikke vidste at den ville blive ekstrem brugbar i at guide mig igennem min rådgivning med eksisterende kunder, og hjælpe mig med at lande nye kunder, så var det en learning-by-doing process. Der var en masse højdepunkter (og et par lavpunkter også -bevares), men jeg lærte en masse gennem mine samtaler og møder med iværksættere og forretningsdrivende, og de forskellige tweaks jeg tilførte i sociale kampagner, strategier og implementering for mine kunder.

Rock din identitet- gratis e-bog af Henriette Weber

Det endte ud med at jeg publiserede en e-bog der hed Rock din Identitet – indeholdende social media value chain, for at give en del af min viden fra mig.  Rock din identitet er en slags mini-guide til hvordan du kan løfte din identitet i sociale medier til en – well – tæt på rockstjerne status. Du kan hente din gratis kopi af rock din identitet her.

Men her er den nyeste model af social media value chain, kogt sammen igennem flere år:

social media value chain by henriette weber final edition

Nuværende model af social media value chain

I dag vil jeg ikke ligge for meget fokus på de ting jeg diskuterer i e-bogen.

Jeg vil godt lægge fokus på det første skridt som man gør når man skal igang med at engagere sig på sociale medier:

Kunsten at lytte omkring dit brand

Det kan godt være det lyder simpelt, når du får 5-stjerner og fantastisk feedback fordi du gør et godt stykke arbejde. men hvordan reagerer du på negativ feedback ? Der er virkelig mange virksomheder der ruller deres social medie tiltag tilbage fordi de ikke er parate til at håndtere kritik og rent faktisk at implementere krisehåndtering.

De har sikker en risk management gruppe og PR-folk til at håndtere disse situationer, når det gælder, men generelt så er disse tiltag overfladiske. Tit, I vores intolerante kultur på sociale medier så undergraver de brandets image. I alle tilfælde så skal du vide hvordan du bruger feedbacken fra dine omgivelser/peers/stakeholders til at betyde noget  på bundlinjen i din virksomhed.

social media value chain: kig på din bruger innovation

Men det er kun den ene side af mønten. Den anden side er ligeså vigtig. De fleste virksomheder, efter at de har investering tid og penge i at involvere deres mest dedikerede kunder, fejler når det kommer til at tjene penge på bruger innovation, hvor kunderne har forbedret produktet til at passe til deres egne beh0v. engang imellem bliver denne gode feedback smidt direkte i skraldespanden – og det er synd.

De fleste brands er ikke parate til at hoppe ud i konkrete handlinger ud fra hvad de hører på de sociale medier. Men alting koges ned til et essentielt spørgsmål. Hvordan reagerer du på, hvad du hører omkring dit brand. Og har du et system der er sat op omkring brandet og hvad du har brug for at høre ?

I sidste uge var jeg til en konference i København (hos Better place, og som en sidebemærkning vil jeg godt opfordre jer allesammen til at vælge en bil med et formål næste gang du skal købe bil). Men den fantastiske Chief Happiness Officer Alexander Kjerulf fortalte en historie om Zappos, og hvordan de reagerede da de fandt ud af at grunden til, at at en af deres kunder ikke returnerede de varer som hun sagde hun ville, var at hendes mand var død. Næste dag kom der ikke bare en kurér forbi for at hente varerne, men der var en også en kæmpe buket blomster der stod på hendes trappetrin da hun kom hjem fra arbejde, med kondolencer fra hele Zappos.

Har du en organization der ville gøre sådan noget? har du folk i din virksomhed der implementerer dette fordi de lytter og fordi det passer til dit brands DNA ?

 

Hvad er sociale medier og hvordan bruger du dem i din virksomhed?

Hvad er sociale medier? Der er skrevet stolpe op og stolpe ned omkring spørgsmålet. Alligevel så er det et spørgsmål som der bliver spurgt om igen og igen. Det kan jeg godt forstå, for platformene udvikler sig konstant. F.eks syntes jeg ikke at det er så vigtigt hvad sociale medier er som platforme. Det er vi vidst allesammen mere eller mindre blevet uddannet kollektivt i (tak facebook), men mere hvad for nogen værktøjer vi bruger til at administrere dem- ISÆR som virksomheder.hvad er sociale medier

Hvad er sociale medier så ?

“Definitionen på sociale medier (social media) er “interaktioner mellem mennesker hvor de skaber, deler, udveksler og kommentere indhold mellem dem i virtuelle communities og netværk.” (fra engelsk wikipedia)

Der er så omkring 30.000 sociale medier af alle mulige forskellige slags, indenfor forskellige nicher, kæmpestore og mini små. så wikipedia definitionen kan man ikke bruge til så meget i en forretningskontekst.

Hvad er sociale medier i en forretningskontekst så ? Hvordan bruger du dem i din virksomhed? og hvad kan disse 30.000 platforme gøre for dig?

Sociale medier kan kun gøre en ting for dig som virksomhed.

Men hvilken en ting det er! De kan få dig til at få dig til at være tættere på dine stakeholders – altså omgivelser, kunder, potentielle kunder you name it! Og det er jo alt sammen godt og vel. Det ekstremt vigtige kommer i, hvordan din personlige tilgang til sociale medier bliver. Altså bare det at få muligheden for at være tættere på ens stakeholders kan være det ultimative gode, eller det ultimative onde.

Tilgangen til sociale medier er ekstremt individuel og vigtig.

Ressourcerne der bliver sat ind i dette er også vigtigt. Om ledelsen i virksomheden ikke sætte stopklodser op fordi de er den gamle skole og de ikke kan se hvad man skal bruge det til, er også vigtigt. At personerne der har det som ansvarsområde, de er nysgerrige på det og ikke laver det halvthjertet er også vigtigt. Der er rigtig mange faktorer der spiller ind – og det er det jeg syntes er spændende. At få brandet, hjertet og DNA’en i virksomheden til at spille med. At sprede ilden omkring nye kommunikationsmåder i virksomheden og at finde lige præcis det sociale medie der passer til virksomheden, som de kan topprioritere fordi det skaber strategiske relationer, leads, kærlighed, branding og får dem til at føle at de er på toppen af forretningsverdenen! Det er så fantastisk når det lykkedes!

Men der er også rigtig mange gange det ikke gør.

At effekten udebliver.

At det man regnede med skulle være goodwill blev til badwill.

At man skriver om gode tilbud og egne produkter men ikke finder frem til hvad det egentlig er der rykker for målgruppen.

Det er på dette tidspunkt at jeg tit får en masse opringninger, for at slukke brande omkring virksomhedens brand. Eller lægge en ny strategi for dem. For at få det til at spille. For at sige “reklamebureauet tog fejl” eller “det var vidst en rigtig dårlig idé ikke at implementere pinterest som en del af kommunikationsstrategien og bare lade det være et stillehviskende initiativ i et hjørne som medarbejderne elsker, men  vi som brand ikke kan bruge til noget, fordi det ikke passer ind i måden vi ellers kommunikerer på”. Eller “social medie eksperten vidste ikke hvad han talte om alligevel, han kunne en masse flotte ord, men han forstod ikke implementeringen”

I’ve got news for you!

De fleste gange er det ikke de sociale medier der er problemet.

Det er “måden vi ellers kommunikerer på” der er problemet. Fordi der er en lille (okay kæmpestor) chance for at den er outdated og den ikke kommunikerer til jeres målgruppe, der hvor de er. Den kommunikerer der hvor I er som virksomhed. Og hvis der er i som virksomhed er direct mails, aviser og nyhedsbrevet om produkter og jer selv, Jamen så fint nok. Jeg kommer bare fra en verden hvor der er mere kreativitet, t-shirts, krøllet hår, konferencer, dansen på borde og champagne end der er jakkesæt. Og os “business rockers” (som jeg kalder os) vi ville aldrig aldrig nogensinde læse jeres direct mails eller nyhedsbreve omkring jer selv. Vi har for travlt med at skabe vores egne ting og leve vores dyrbare liv.

Men for at komme ned på jorden igen.

Hvilke sociale medier er mest populære ?

I Danmark er vi svært glade for facebook – lidt endnu. Jeg skriver lidt endnu fordi jeg er begyndt at have det svært med facebook. Mest fordi de er begyndt at implementere deres business plan alle steder og man skal betale for at dele sit indhold med andre end 10 mennesker, selvom man har knoklet for at få 1000 likes på sin side. Men man kommer ikke pt uden om facebook.

Der er twitter der er genialt til leadgenerering og en af min yndlings (I kan følge mig her)

Der er linkedin som der tit bliver nævnt som et klokkeklart alternativ hvis man er en B2B virksomhed (jeg er ikke helt enig, men det må i få i en anden artikel)

Der er google +  der langsomt tegner sig bedre og bedre.

Der er Pinterest, instagram, EyeEM, youtube, vimeo, tumblr, foursquare, quora, blogs, flickr, spotify, runkeeper, shape up club, quiz battle, dragonvale, trustpilot, fitbit, changers for at nævne mine personlige yndlings, forklædt i alskens forskellige nichér såsom spil, løbeapps, kalorietællere og med større og mindre fokus på det sociale, men de er sociale medier.

De eksisterer cross-platform (dvs både på din telefon, på din computer, i bybilledet, i dit hjem) og de er efterhånden så mange at sociale medier ikke rækker som et fælles ord for dem.

Hvilke sociale medier er de vigtigste ?

Det vil jeg godt fortælle dig, hvis du lover mig, at du tager udgangspunkt i din egen virksomheds situation, brand og målgruppe. For det kommer helt an på din virksomhed. Men:

Hvis du har en kæmpe kampagne som du skal have ud til så mange som muligt, så er facebook (promoverede posts) ikke en dårlig idé. Men nu når du alligevel har tegnebogen fremme ville jeg kigge på adwords/google+ kombinationen også.

Hvis du er en design virksomhed kan du ikke kommer udenom pinterest og den svenske design blogosfære – den er nemlig kolosal stor.

Hvis du er et gammelt brand der bliver slagtet på trustpilot fordi din kundeservice stinker, så er det trustpilot du skal arbejde på.

Hvis du ikke kan få ledelsen i virksomheden til at tage sociale medier seriøst så skal du arbejde på det evt ved en spørgeskemaundersøgelse og et whitepaper omkring hvordan målgruppen har rykket sig.

Hvad er vigtigere end platformene og selve de sociale medier?

At vi finder de bedste måder at administrere dem på. Der er rigtig mange interessante programmer der er blevet bygget omkring sociale medier – godt nok har facebook misset ud omkring det fordi en stor del af deres data (alt det der ikke er offentligt og inde i det “lukkede facebook”, hvor man skal være venner for at se hvad der sker) Men der sker rigtig meget på dette område lige pt. Jeg selv er svært glad for hittail (SEO) socialbro, buffer, datahug, analytiks, brewster og bit.ly– check dem ud.

Men – det aller aller vigtigste når man taler sociale medier?

Det er at den digitale magi og det strategiske salg sker i kombinationen af digitale platforme. At man er tilgængelig og arbejder på at skabe relationer og kundeloyalitet på tværs af dem. Men især (især!) at man tager dem offline og bygger relationerne videre der.

Det var det for idag.

rock on henriette weber

 

Lookout! – Her kommer den dansk version af henrietteweber.com

henriette weber business avantgardist strateg rådgiver taler forfatter bestyrelsesmedlem

Jamen hov! Henriette Weber skriver på dansk fra egen platform ? Plejer vi ikke at læse hende på dansk på erhvervsbladet, amino.dk, geekgirlmag.org, kommunikationsforening.dk eller andet?

Jo. Men jeg har besluttet at jeg også har brug for et dansk “ståsted” på internettet. Selvom min engelske blog på henrietteweber.com har kørt siden 2005, så tænkte jeg at det ville være en god idé at skrive lidt på dansk også. Det kommer til at handle om involvering, business unusual, branding, sociale medier, digitale tendenser, events, startups, entrepreneurskab og andet godt fra hoften herinde.

Jeg glæder mig til at komme igang med at rocke forretningsverdenen på dansk!

ps. lige lidt forventningsafstemning – der kommer omkring en artikel om ugen her, hoveddelen af mine goodies er stadigvæk på henrietteweber.com på henrietteficeret engelsk =)