At blogge: Kærligheden fra mit netværk er mit drug

Hvorfor blogge ?

Det er et spørgsmål man tit får stillet når man er ude og holde foredrag, og  det er et spørgsmål jeg tit får stillet af mit advisory board i Toothless Tiger: “Hvorfor i alverden bruger du så meget tid på dette evindelige skriveri og at blogge på internettet?”

blogge : the love from my network is my perfect drug

Jeg har jo et par virksomheder og et par netværk der skal køres.

På mit højeste havde jeg fire steder jeg skrev. På dansk havde jeg en ekspert blog om sociale medier på amino.dk og en blog omkring business unusual på det nu hedengangne erhvervsbladet. På engelsk havde jeg henrietteweber.com og var fast skribent på Green Girls Global.

Hvorfor skal man blogge ?

Da jeg begyndte min blog i 2005 på henrietteweber.com, mener jeg nok at jeg var omkring den 9. i Danmark der havde startet en blog (er lige blevet gjort opmærksom på, at det ikke kan have været tilfældet ud fra nogen gamle statistikker).  Anyway, min blog havde et rebellisk “lad os ændre hele forretningsverdenen” fokus.

Det at jeg havde en ventil for alt hvad jeg syntes der var galt med det danske og globale forretningslandskab, og hvordan vi agerede i det forretningslandskab var fantastisk for min iværksætter udvikling. Alt min Naomi Klein, Kalle Lasn og Eric Schlosser rebelliskhed skulle ud på en måde.

Jeg ville også føle mig modig.

Jeg tror at folk de blogger fordi de ikke kan lade være. For mig er mine blogs, ligesom et narkotikum, istedet for mine evindelige teenage digte (bare rolig dem kommer i aldrig til at se).

Jeg føler det lidt som at råbe på internettet. Og det er i høj grad min blog der har gjort, at jeg kan arbejde med det digitale, strategiske, krøllede, kreative og til tider rebelliske som jeg gør idag. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skrive og optage og dokumentere. En blog og det at blogge gør også underværker når man taler om at udvikle et personligt brand. Jeg tror ikke der er andre bedre måder at udvikle et personligt brand digitalt.

Jeg har som sådan en strategi for, eller mål for hvad der skal skrives på mine blogs eller mine sites. Indholdet udspringer af små sætninger der kommer op i hovedet på mig, på tilfælde tidspunkter: skøre idéer.

For mig  som iværksætter, handler det at blogge, om at føle at mit netværk backer mig op

Jeg vil føle mig støttet som iværksætter.  Det kan godt være at jeg, i nogens øjne, er verdens mest hardcore og frygtløse person, men jeg er også verdens følsommeste og usikre. Og det kan godt være at jeg tit siger “jamen jeg er ligeglad med hvad andre folk syntes”, men det er vigtigt for mig at føle mig støttet og vide at.. well, i allesammen har min røv på hver jeres måde.

Så det kan godt være at pagerank, ekspertise og alt muligt andet er rigtig vigtigt for en virksomhed, men i mit tilfælde er det at skrive et af mine morgenritualer for at gå på “arbejde”. Jeg er først rigtig igang efter at jeg har skrevet noget ned til jer allesammen. Jeg glæder mig til at blogge og vide at jeg har delt min kreativitet og mine forundringer med jer.

Der er ikke noget bedre for mig end at møde folk i byen og høre at de elsker den artikel jeg skrev for 3 måneder siden på min blog.

At jeg giver dem noget af værdi. At de følger med. Det får mig til at føle at jeg kan erobre hele verden og det er endegyldigt vigtigt for mig, og mit personlige drive. Jeg skal bare føle jeg gør en kæmpe forskel for folk. Derfor elsker jeg også når folk deler, liker, kommenterer, kritiserer eller diskuterer.

Men – det er ikke for alle

Der er mange derude der ikke har samme bevægsgrunde for at blogge som jeg har. Der er også mange hvor skriften ikke er det primære, hvor lyden eller videoer det primære. Der er mange der ikke har brug for at skrive ud til verden hele tiden og konstant. Der er mange der siger “fuck det, nu har jeg bare en facebook side jeg driver mit brand fra”. Jeg har bare brug for at have et par steder på internettet jeg driver, og hvor det ikke er oppe til om jeg kan tweake en eller anden edge rank for at nå de mennesker der allerede har givet tilkende at de “liker” hvad jeg laver. Jeg har brug for et hjem på internettet hvor alle de fantastiske sociale medier er ambassader hvor man kan nå mig på.

Where I can do what I goddamn please.

Og det kan jeg på en blog.

Derfor blogger jeg. Derfor skriver jeg. Kærligheden fra mit netværk er mit drug.