Sådan finder du den røde tråd i din content marketing strategi

rød tråd content marketing

Når man sidder med en content marketing strategi /indholds markedsføringsstrategi – skal man sørge for at der er ligeså meget tryk på ’strategi’ som der er på content. Det er sådan noget som en digital nørd som jeg elsker at gå rundt og bræge om til kunder og andre der vil høre på det.

Content i sig selv er rigtig godt. Content der fungerer ude i marken, er bedre. Men hvis du ikke har tænkt en strategi 360 grader rundt om dit content, så kan det fungere nok så godt i marken, men hvis alle de små content stykker ikke samlet bliver til en historie, og de rigtige call-to-actions (dvs. hvor du vil have at folk de skal navigeres hen – hvis der er mulighed for det) ikke er definerede, så man virkelig lave meget content marketing før det har den ønskede effekt.

For at have en content marketing strategi skal man have en hovedhistorie. Som Shu-Bi-Dua nok så smukt sagde bliver man nødt til at spørge sig selv:

Hvor mon den er, den røde tråd?

Du skal være sikker på at alle budskaber kan forbindes og støtter op om hinanden og indgår i en større historie- hovedhistorien. Lidt ligesom når du kigger på dit content fra en helikopter – hvordan hænger det sammen? hvilke tweets er der produceret og skal der produceres? hvilke artikler og videoer? hvilke koncepter er hovedhistorien vævet ind i? og hvilke historier fortæller du nu?

Din hovedhistorie i din virksomhed

Disse koncepter og historier har ét formål set fra et strategisk synspunkt: at støtte op om din hovedhistorie. At få folk til at kende den, dig og dit brand bedre og elske det en lille smule mere. Din hovedhistorie er den du skal fortælle, Igen og igen, med små snært. Med ting hvor folk siger ‘det er typisk dig’. Hvis nogen syntes at noget er ‘typisk dig’ så har du et brand og så fortæller du allerede en historie, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.

Hvordan finder man den så?

Når jeg siger hovedhistorien mener jeg den der gør at står ud af sengen om morgenen og sætter dig bag dit skrivebord – eller den der gør at du syntes at du arbejder et fedt sted. Den der gør at du er lidt stolt over, hvad du laver på din arbejdsplads. Men hovedhistorien skal kommunikeres – både til medarbejdere så de er sikker på kulturen , men også udadtil så folk kan forelske sig i jer lidt efter lidt, fordi i gør en forskel i verden og i er fandens seje =). Så hvis du ikke ved hvorfor din virksomhed eller din arbejdsplads den rent faktisk findes – så skal du finde ud af det. Der er mange måde man kan gøre dette på, en af dem er at spørge folk ind til hvad de har hørt om din virksomhed/arbejdsplads. Noget andet er at sætte hovedhistorien i fokus alt efter hvad du vil være, og skabe den derfra. Men de fleste bygger den fra de værdier de har i virksomheden. De ting der gør at folk finder dem og kommer igen.Kun ved at have den røde tråd for øje kan man rent faktisk lave strategisk indhold der støtter op om virksomheden og brandet. Det er også noget jeg kalder for storyliving, men det er en helt helt anden historie.

rock on henriette weber

 

 

Hvad er content marketing?

 

Jeps, jeg er trukket i detektiv tøjet igen, og idag kigger jeg nærmere på content marketing, hvad det er, og hvordan det ser ud. ydmygst beskrevet og analyseret af… MOI! – så det du får her er the “henriette weber-way” af en introduktion til content marketing.

Jeg vil godt lige slå fast at jeg morer mig kosteligt hver eneste gang der er en tendens eller et område indenfor digital markedsføring der bliver “coinet” og efterfølgende hypet helt vildt – lidt ligesom content marketing. Det kommer lidt i bølger.

Når alt kommer til alt, vil jeg vove at påstå at alle disse tendenser og områder indenfor det sociale/digitale der skyder op de har den samme kerne: at de i meget høj grad er afhængig af lanceringen og modtagelsen før de bliver en succes.

Nå men, Henriette hvordan ser det så ud dette der content marketing?

Definitionen på content marketing, det er, at du bruger dine kreative evner til at skabe indhold du efterfølgende markedsfører dig selv med. Det er sygt fedt og noget jeg selv, (og alle andre bloggere og mennesker der vil have flere mennesker til at se deres projekter, koncepter, hobbyer, produkter eller virksomheder, for business eller pleasure), skaber for at markedsføre dem selv.

Faktisk hver eneste gang du publiserer en besked på facebook, twitter, i et kommentarfelt eller andre steder, så laver du indhold (tænk lige over det). det samme hvis du putter et billede på instagram eller smider nogen af dine billeder på pinterest. I den tunge.

Men er det ikke det samme som “brug af sociale medier?” 

Jo, det er en stor del af det – faktisk den mest sjove ifølge mig.  Men jeg syntes også at content marketing er en hel del større en sociale medier – det er også on/offline og det er “flagskibs indhold” (store stykker værdifuldt indhold som du driver trafik med igennem længere tid – såsom en gratis e-bog eller en videoserie – du kan læse mere om flagskibsindhold her, noget en klog mand ved navn Chris Garrett har skrevet om (dog, på engelsk)

Hvad med content strategi ? er det det samme som en digital strategi ? eller en sociale medier strategi?

Min praktiske erfaring om de sociale aspekter af det digitale, er at der er 4 ting til brug af dem som man kan tilpasse, de er  (og nu kommer der store uhåndterbare buzzwords):

– identitet/brand – herunder brand strategi og handlingsplan

– indhold – herunder content marketing og strategi

– de sociale medier – platforme”  – facebook, twitter, pinterest, instagram, linkedin <insert dagens  nye hotte sociale medie her>  og alle de steder hvor folk de er.

proaktivitet – herunder community management og community marketing.

Så jo, content marketing og content strategi er en af de kreative dele af den digitale/sociale værktøjskasse. Så ikke helt det samme, men.. en  byggesten i det hele.

rock on henriette weber