Nyeste tal for hvor mange du rammer med en facebook side – uden betaling

Boing Boing publiserede igår en artikel om, at nyeste tal viser at du, uden betaling, rammer ca. 6 % af ens “likers” på din facebook side. Den linkede videre til denne artikel fra Time Magazine.

Facebook har ændret på den organiske rækkevidde på deres facebook sider. Det betyder i store træk, at hvis du vil bruge din facebook side til at kommunikere med folk,  så skal punge op.

Du skal nemlig først have folk til at “like” din side, og derefter skal du så betale for at tale med dem – eller rent faktisk at nå dem der har “liket” din facebook side.

Hvad betyder det for dig?

Det kommer an på om du sidder i en stor eller en lille virksomhed, og hvor meget budget du har til facebook. Men det betyder i store trækninger, at facebook gerne vil have en større del af dit markedsføringsbudget – hvis du skal bruge facebook til at brande/markedsføre eller sælge dig selv.

Hvad tror jeg, at det kommer til at betyde for facebook?

Jeg tror de kommer til at tabe nogen af de mindre virksomheder på dette her – måske. Selv er jeg lettere irritabel over at have fået oparbejdet 1050 likers på min side… hvor min sidste artikel jeg puttede derind, skrevet for the next web – og nogen af de artikler der generelt er mange likes på – den blev set af 29 mennesker og fik 6 likes.  (det er måske også meget godt ud af 29 views =).

Men det gør egentlig at facebook, bliver hamrende irrelevant for mig som community. Facebook siderne ihvertilfald.

Som potentiel reklameplatform er den et alternativ, men nu er jeg jo sådan en der har speciale i at lave kreativ markedsføring, branding, PR og salg for andre uden at det er et kæmpe budget der er afsat.  Nu har jeg prøvet at booste mine opslag, og jeg syntes det er påfaldende så mange forskellige profiler som der ikke er relevante for mig (hej mærkelig profiler i Indien!) der lige pludselig “liker” mit opslag.

Spørgsmålet er, om facebook kan vedligeholde deres kunders interesse, nok til at de vil poste en masse penge fra deres markedsføringsbudget – altså oveni, at de også skal bruge penge til at få “likes” i første tilfælde. Jeg tror den bliver svær. Jeg er en af dem der hverken kommer til at prædike facebook sider i fremtiden, eller bruge min særligt meget. Jeg er ikke helt nede på at lukke den, men det kan være det kommer. I har tabt mig til alternativer der hedder “andre sociale medier”+ grupper + hvad du kan skabe selv igennem din egen kreativitet og netværk.

rock on henriette weber

Nu skal din LinkedIn profil boostes!

Der er mange der taler om leadgenerering på Linkedin i disse dage- især hvis man arbejder med B2B. Og det er da også et kæmpe spørgsmål: Hvordan får man mere ud af LinkedIn? Jeg har valgt at delvist svare på det i denne artikel (som der originalt blev skrevet til mit Februar nyhedsbrev, og det kan godt være der kommer flere krøllede LinkedIn hemmeligheder på bordet i de næste par nyhedsbreve – you’ll never know.

Jeg ved godt, at der er mange af jer der bruger LinkedIn, men har i egentlig kigget det nærmere efter i krogene? Især jeres LinkedIn profil. Jeg har enormt respekt for LinkedIn og for den XP (som en gammel gamer ville sige) der er derinde. Men, når det er sagt, så syntes jeg at det er et kedeligt sted. Fyldt med salgspitches, profiler i tekst og what have you. Jeg syntes der er så mange cool aspekter af ens arbejde de ikke får med på LinkedIn (hvor jeg forresten vil anbefale jer at bruge et par timer på somewhere.com, se det er et business website efter min næse).

Men, ret skal være ret. Man kan nemlig putte lidt kulør på en ellers kedelig (og ekstremt tekstbaseret) LinkedIn profil.

Så her er min guide til at booste din LinkedIn profil, Henriette Weber style.

1. Der er mange måder man kan ændre sin LinkedIn profil, så den bedre repræsenterer en selv. En af de ting jeg syntes er rigtig givtigt, hvis man holder foredrag eller sælger viden, strategi og rådgivning ligesom jeg, er at man aktiverer den applikation der hedder slideshare, hvor min LinkedIn profil automatisk hiver mine præsentationer fra mine foredrag ind fra min slideshare  profil. På min LinkedIn ligger min slideshare app ligger lige under mit “summary” og lige over min “experience” og jeg syntes det bryder rigtig godt med resten af den ellers teksttunge og ikke særlige visuelle linkedin profil.

2. Jeg er specielt vild med de skills og expertise man kan få fra andre. Selvfølgelig kan man diskutere hvor retvisende de er udadtil. Men jeg syntes at indadtil altså vendt imod mig selv, så giver det mig et godt fingerpeg omkring hvordan folk ser mig og mit brand. Man kan også slette endorsements og skills & expertise til kun at vise de skills og anbefalinger der kommer fra folk man stoler på, eller man har arbejdet med.

3. Mit sidste råd i denne omgang bliver at sørge for at skabe værdi for andre samtidig med, du fortæller om dig selv.Jeg kan godt lide hvis en person har fyldt sin LinkedIn profil med links, råd, værdi og kreative tekster der fortæller en værdifuld historie der bliver underbygget af anbefalingerne, præsentationerne, publikationerne og alt muligt andet.

Ok, et bonus råd (dog ikke til profilen men til LinkedIn generelt):

En ting der virker for mig, er at jeg allerede, før jeg går derind, ved hvilken en virksomhed eller en person det er jeg skal lede efter. Når jeg så finder personen, så kigger jeg på hvilke nogen mennesker vi har til fælles, også spørger jeg en af de mennesker som vi begge kender om de ikke vil introducere os.

Hvorfor skal vi altid være kvinde brandet – først?

Nogen gange når man sætter sig foran skærmen om morgenen ved man ikke hvad der rammer en, når man går igang med at grave igennem dagens blogfeeds, nyhedsstrømme, mediesites og andet. De fleste dage er det for det meste billeder af kattekillinger og sjove videoer, men idag ramte jeg guld! pga. mit cool netværk.

Imorges kom der to ting igennem: først denne artikel fra Bitch Media om hvorfor Jezebel gjorde noget forkert da de lavede en dusør på 10.000 dollars for Lena Dunhams ikke-photoshop retouchede billeder og derefter denne: will #readwomen2014 change our sexist reading habits (igennem Andrea Hejlskov).

Det virker som om, at ligegyldigt hvad vi skaber som kvinder, så skal vi saftsuseme fremhæves som kvinder først. Et kæmpe “kvinde brand” defineret af en efterspørgsel udefra, fordi der virkelig er brug for kvinder. Jeg er selv stifter og direktør af Geek Girl Magazine, hvor vi bestræber os på, ikke er at fremhæve kvinder som kvinder først, men fremhæve det de gør, der sparker røv og derefter få dem til at overveje at sige nej til at være kvinder først. Og jo, jeg er enig i, at der er enormt meget brug for kvinder.

Er der så meget brug for  kvindelige rollemodeller til at udfylde kvinde brandet?

Men hold da op hvor er det en svær balancegang, som jeg personligt også tit bliver forvirret over. For gang på gang bliver det fremhævet at samfundet har brug for kvinder, der bliver fremhævet som kvinder før de er alt muligt andet. KVINDELIG iværksætter, KVINDELIGT bestyrelsesmedlem, KVINDELIG forfatter, KVINDE i dit og dat.

Der er så mange gange jeg har stået overfor et valg, hvor jeg kommer til at konkurrere på min “kvindelig-hed”, hvor det lige netop er mig der er tilbage (konkurrende mod en anden – ta-da: kvinde), fordi de har brug for en kvinde, til en bestyrelsespost eller en pris. Og jeg har det personligt rigtig dårligt med at blive defineret som kvinde først, for sådan føler jeg mig ikke.

Hvis jeg ikke er kvinde brandet, hvad er jeg så?

Jeg føler mig som… Henriette Weber, en person der er iværksætter, forfatter, rådgiver, advisor, foredragsholder og  nomineret til alle mulige cool ting. Men jeg kommer bare så tit til at konkurrere på mit kvinde brand – uden egentlig at vide det, fordi det er det der mangler, ik?
Det er først senere, at man står tilbage og tænker… “nååååeh – jeg var ikke udvalgt fordi jeg er mig, og jeg har knoklet og skabt en masse cool ting, jeg er udvalgt fordi jeg er en underlig snegl i dette selskab, bare på grund af mit køn”.  Jeg syntes det er tragisk at vi stadigvæk, i år 2014 skal defineres på at være kvinder før noget som helst andet, fordi der er brug for at vi går forrest som kvinder.

Det er lidt ligesom om, at hvis man siger nej til at blive defineret som kvinde først – jamen så kan man bare tage en anden kvinde. Hey, vi er jo 52 % af jordens befolkning så der er nok at tage af.  Det er fuldstændig ligegyldig hvilken en kvinde der kommer til at skrive bogen om xx, blive bestyrelsesmedlem, eller topleder. Bare hun passer ind i kvinde brandet hvor hun har lyst til at fortælle om mand og børn, hvilken en håndtaske hun går med, hvad for nogen sko og tøj hun har på og vise os hvordan hun bor, cool, clean og med lidt kant. Hvordan hun får det hele til at hænge sammen. Og jo, I get it, det er fantastisk at blive inspireret af gode kvinder, cool rollemodeller, men hvorfor skal vi inspireres af alt det “ornamentale” (dvs. visuelle og iscenesatte) når der er så mange fantastiske kvinder der virkelig er “instrumentale” (dvs. handlingsprægede ud over alle grænser).

Man får hele tiden får at vide at man bliver fremhævet fordi der mangler rollemodeller. Mit spørgsmål er bare, om grunden til at der mangler rollemodeller, er at man holder os fast i vores kvinde brand?  At man holder os fast i, hvad samfundet mener vi burde gå op i. Er det ikke op til os selv, som individer, at bestemme hvad vi går op i? ligegyldigt hvad køn vi er?

Jeg syntes feminisme, er en af de vigtigste verdensændrende sager nogensinde.  Jeg mener det er vigtigt at fremhæve kvinder igen og igen. Men ikke for at være kvinder. Ikke for at passe ind i kvinde brandet. Ikke for at være rollemodeller, men fordi de, som personer og dem selv, laver nogen røvsparkende ting. Det skal fremhæves! Dem er der virkelig mange af derude (ca. 52% af verdensbefolkningen).

Men vi bliver nødt til at hæve vores personlige brand op over kvinde brandet. Vi bliver nødt til at blive større end det, og sige nej til det. Vi bliver nødt til at blive set som os selv. Det er min konklusion på dette forvirrende emne.

Samtidig med at vi bliver låst fast i et kvinde brand vi er forvirrede over. Vi bliver fremhævet og iscenesat af et samfund og et mediebillede, der har brug for at vi bliver i vores roller, fordi der er brug for modeller til at vise hvordan man er kvindelig på nye måder – samtidig med at vi lige taler om håndtasken, dåner over Ryan Gosling, poserer som en sexkilling og viser det traditionelle kvinde brand frem.

rock on henriette weber

 

Kunsten at kombinere et personligt brand og en virksomhed

En af de mest interessante problemstillinger når det kommer til forretningsudvikling og salg er kombinationen af et personligt brand og en virksomhed. Jeg ved godt, at i de flestes øjne så bliver det til to virksomheder, men de er jo to alen af et stykke. Det et personligt brand kan give til en virksomhed, webshop eller what have you, er et ansigt. Et “det her er hvem vi er” bag facebook siden, virksomheden, nyhedsbrevet og andet. Og det er vigtigt, for det skaber loyalitet, præferencer og genkendelighed. Jeg har personligt valgt at lave samle nogen af mine kommunikationskanaler så jeg f.eks ikke skal skrive 3 nyhedsbreve men jeg kan nøjes med et for Toothless Tiger, by Henriette Weber. Faktisk så er “by Henriette Weber” min brand strategi for at koble Toothless Tiger på mig, og vice versa.

Nysgerrighed og business unusual

Noget af det man kan bifalde mere end noget som helst andet karaktertræk hos mennesker, når det kommer til forretningsudvikling og business unusual er nysgerrighed. En  “I can beat this sucker” mentalitet ligegyldig hvad man står overfor, også hvis man evt. er på bar bund.

Internettet er et godt sted at få afløb for sin nysgerrighed og for at finde ud af hvordan man kan udvikle den dersens “kant” som alle virksomheder burde have. Hvordan man kan udvikle sin personlige business unusual. Det er bare en kæmpe fordel at være et lille og hurtigt dyr der hele tiden ved hvad der sker omkring en, for på den måde man kan hurtigt finde ud af hvad der ikke sker.

Stay curious rockers!

rock on henriette weber

Et brev til min datter om at angribe verdenen viralt og med humor

Kære P.

Da jeg først så Robin Thicke’s video for Blurred Lines, fik den mig sgu til at kaste lidt op i munden på mig selv. Tror bare jeg er blevet for trådt på og sur til at kunne overse en hel masse bryster og.. well udstilling af den kvindelige krop på den måde. Især når man, som hoveddelen af andre kvinder har dealet med forskellig slags lort a la dette her.

Igår havde jeg en snak med dig, min kære 9-årige datter, hvor du sagde at du godt ville med ud at løbe i morgen, fordi du syntes din mave var for tyk. Du er 9 år. Du har den samme krop som din far, du er en af dem der kan spise og spise uden at tage på – i modsætning til din mor og du vokser mig over hovedet inden du bliver 12 er jeg sikker på.

(Hvis du nogensinde læser dette, jeg ved godt du ikke syntes det var en big deal, men jeg blev meget bange)…

Jeg brugte aftenen på at gennemtænke min slagplan der indeholder fotos af smukke store piger (inkl. din mor) sat op i hele huset og en radical self-love bible (tak ms. Gala Darling). Bare tanken om hvad du skal igennem som teenager hvor dette her er forbilledet – gør mig rædselslagen.

Hvad fanden skal jeg gøre? Hvordan kan jeg få det banket ind i hovedet på dig at du ikke får selvværd af at rende rundt uden tøj på foran mænd der spiser dig med øjnene og siger “what rhymes with hug me?”. At du er bedre end det. Men jeg blev så glad da denne video blev lagt op på youtube:

Som et svar på denne her:

Fordi det er lige hvad jeg ville håbe du ville gøre. Lægge brikkerne om. Gøre grin af det. Syntes det er for latterligt.  For det er det, det er sgu for latterligt.  Det er for meget, for dumt og for smart og for selvværds-nedværdigende for os allesammen. Både kvinder og mænd. Og især mødre og fædre.

Jeg håber alle i 9-årige piger og drenge stiller jer sammen og angriber det i “syntes er for dårligt” At i laver et kæmpe kollektiv der humoristisk kan vise det latterlige i ting som dette. At de ikke bliver ved med at få lov. Jeg håber i griner og griner af det. For helvede for det er jo næsten komisk at man i 2013 kan komme afsted med dette her. Eller det kan man så heller ikke så meget mere. I har jo værktøjerne. I kan lave virale kampagner på internettet eller crowdfunde jeres aktiviteter. I kan bygge en kæmpe virksomhed på at sige nej til ting i syntes er for dårlige. Jeres bedreforældre kunne bare brokke sig over hækken. Men i kan sætte alt i handling. Og hvis i  mangler nogen til at hjælpe jer så dukker jeg gerne op. For det er så vigtigt.

Det var alt.

Kys

Mor.

Involvering på de sociale medier

Jeg fik lige lyst til at slå endnu engang i bolledejen når det kommer til involvering på de sociale medier. Nok fordi at jeg sidder og er ved at skrive engelsk udgave af min danske bog “Return on Involvement” som der udkom på Toothless Tiger Press i 2009. Som jeg skal til møde med et britisk forlag omkring i starten af Juni (hvor jeg også kommer til at være i London pga. Le Web og at de frygtelig gerne vil have at jeg skriver nogen danske artikler omkring deres event).

Når jeg har rådgiver, brainstormet eller holdt foredrag om involvering, har en af tingene der har været soleklart for mig været at min defintion på involvering / involvere har  været radikalt anderledes end at handle om platformene, likes og gode kreative røverhistorier forklædt som indhold.

Min definition på involvering / involvere handler om hvor skarp man er til at gøre kernen i brandet/virksomheden cool og substansfuld, og hvor proaktiv man selv er på de sociale medier. Hvis man mestrer disse to ting så kommer resten en lille smule af sig selv. Hvor at jeg igennem længere tid har været meget opsat på communities og hvordan man faciliterer dem og holder gang i dem, så er det mere brandet jeg brænder for i disse dage. Brandet og kernen i brandet der bliver defineret af en hel masse interne og eksterne faktorer og lige pludselig har man en fantastisk virksomhed der bliver omtalt i INC magazine og Fast Company og som alle bruger som case i deres foredrag fordi de har formået at gøre noget anerledes:

At lave business unusual istedet for business as usual.

Om det så er at hele ledelsen er begyndt at tro på involveringen som skaber af tal på bundlinjen, eller det er at kommunikation på de sociale medier ikke mere er det sorte får i kommunikationsværktøjskassen, som kun bliver brugt fordi det er det de unge vil have også smider man et par ressourcer efter det. Men til at det bliver en prioriteret del og en hoveddriver i at konceptudvikle nye kontinuerlige digitale kampagner der både består af offline og online. Offline fordi at der nu engang er 90 % af word-of-mouth der bliver skabt og online fordi at der kan vi måle hvor stor return on involvement er. Og på den måde kan man bygge involveringen højere og højere op, og finde ud af hvad der virker og ikke virker overfor en given målgruppe.

I feel love (på den dersens oldschool Donna Summer måde)

rock on henriette weber

Hvad er gode intentioner og action branding hvis man ikke handler på det ? Et interview med Cindy Gallop

Pressphoto of Cindy from Cindygallop.com

Jeg har lige fundet ud af at en af mine absolut helte, Cindy Gallop er i KBH i denne uge. Derfor har jeg taget mig den frækhed at genoptrykke et interview på dansk som jeg lavede på engelsk med hende for et års tid siden. Vi mødtes til London Web Summit og hendes foredrag derovre var et af det bedste på hele dagen. Men her er interviewet – frit oversat fra mit engelske website henrietteweber.com:

Jeg har været så heldig at komme til at tale med Cindy Gallop omkring en af de ting hun arbejder med:

Action branding

– Eller “handlings branding” som man kunne kalde det på dansk. Et område jeg selv er meget inspireret af. Jeg syntes det er så vigtigt, især hvis du er på en mission om at gøre verden til et bedre sted, dag for dag, fra dit eget synspunkt og som en brand aktivist + business rocker.

Cindy holdt et fantastisk foredrag på London Web Summit, især omkring hendes arbejde med  make love not porn, et startup og et website du bliver nødt til at besøge, med en rigtig vigtig besked at leve efter selv, men også at fortælle til vores børn.

Tilbage til action branding og hendes virksomhed  if we ran the world. Før jeg tog til London Web Summit, lavede jeg research omkring Cindy og fandt ud af – at hun, iblandt andre ting var blevet udnævnt til at være en af de mest succesfulde og autentiske mennesker af Leslie Bradshaw i denne 8 sider lange artikel for Forbes (Den er et must-read rockers – trust me).

Ifølge Cindy så er det der gør et brand sexet det at det er villigt til at tage chancer. Hun tror at virksomheder der bliver drevet af personlige filosofier er dem der er mest levedygtige i forhold til markedet i fremtiden. Hvis jeg må tilføje for 2 kroner Henirette Weber, også er det der giver substans til et brand. Hvis du tager chancer og driver din virksomhed efter en personlig filosofi, så er du rent faktisk den ændring du gerne vil se i verden. Cool n’est pas?

Lige nu har vi en masse menneskelige og forretningsmæssige gode intentioner der aldrig bliver sat i handling, fordi vi har travlt med at drive vores forretning. Og jo, jeg ved godt at drive en forretning er en kunstform i sig selv, men vi skal have de gode intentioner implementeret, som handlinger og konkrete initiativer.

Hvis du lytter til Cindy (inklusiv at læse op på hendes arbejde – jeg har opført mine yndlings Cindy Gallop links i bunden af denne artikel) så finder man hurtigt ud af, at hendes besked er at få “gode intentioner udmundet i handlinger”, til at blive en kæmpe del af kernen i virksomheden. Jeg vil dog indskyde at jeg ikke tror det bare er en besked til verdens virksomheder. Det er mere et direktiv for at overleve i fremtidens forretningsverden.

Vi har brug for det hun kalder for mikro-handlinger (eller micro-actions) det samme som 140 karakterer men hvor man ikke bare taler, men hvor man samtidig gør noget. Handler eller reagerer på noget. Det giver mig en følelse af “ok, nok med alt det der co-creation – lad os lave co-action istedet” (som Cindy også talte om). Co-actions er et meget stærkere værktøj – og et værktøj jeg tror vi kommer til at se meget mere af det i fremtiden.

Hvis du skulle få et par råd fra Cindy- “hvilke dele af dine personlige filosofier kan du implementere i hjertet af din forretning og skabe handling og  action branding omkring ?”

Jeg har personligt checket kernen i Toothless Tiger, og selvom jeg arbejder meget efter hvad kernen er og hvordan jeg implementerer den i praksis, så syntes jeg det er et checkup som alle skulle lave i deres business. Man finder altid et eller andet der kan optimeres ikke ?

Anyway her er noget mere Cindy rockn’roll:

Hendes tale fra ted ’09 om make love not porn

Hendes masterclass om reklamebranchens fremtid – en times brilliance.

Hendes 3 minutters manifest på  adweek

4 tips hun gav til authenticorganizations.com

Derudover tror jeg at hun er den første person der har været interviewet til enten henrietteweber.dk eller henrietteweber.com der også har været på the theselby.com    på Dwell pga. hendes sorte lejlighed i NY – nice.

Mød Johanne Helger Lund – Kvinden bag Ecouture

Jeg syntes det er svært at arbejde i disse lockout tider. Især fordi at jeg egentlig syntes jeg er forpligtet til at lære min datter noget hun normalt ikke ville lære hvis hun var i skole. Derfor har jeg sat mig for at lære hende at lave responsive apps i Dreamweaver. Noget jeg tror alle børn kommer til at have brug for i fremtiden. Anyway idag er hun hos familien og jeg får lov til at arbejde lidt før jeg tager bumletoget til Stockholm imorgen for at tale på Aggro Pekuliar konferencen på torsdag om involvering og mere specifikt mit involvering manifest.

Men det er ikke derfor jeg skriver til jer idag. Jeg skriver fordi jeg har fået lov til at stille et par spørgsmål til Johanne Helger Lund – kvinden bag Ecouture. Jeg mødte Johanne da jeg var formand for Social Commerce prisen under e-handelsprisen sidste år, og jeg syntes hendes arbejde er intet mindre end fascinerende. Men here you go rockers!

 

1. Ecouture er jo noget af en præstation hvis man tænker på det webshop mæssige i kombination med det sociale, hvad tror du der har gjort at i har fået så meget medvind fra jeres kunder og netværket generelt ?
Ecouture er et ganske lille firma, men har alligevel fået opbygget et af den danske modebranchens største communities på facebook. Den meget personlige, gennemsigtig og direkte kommunikation i kombination med unikt design, som ikke følger den gængse mainstream mode gør at vi befinder os i det man kalder Blue Ocean.

Og fordi vi ikke er grossist, kan vi i stedet for kollektioner, designe løbende nyt gennem hele året. Fordelene er mange! Som web-brand kan vi hele tiden komme med små nyheder, hvilket egner sig rigtig godt til de sociale meder og vores nyhedsbreve.

2. Hvordan kom du på idéen med ikke at gå den traditionelle designer vej med dit design – og åbne egen webshop ?
Vi har i de sidste års tid, radikalt ændret den måde, virksomheden drives på: Ecouture er gået fra at være et almindeligt engrosfirma til at være et web-baseret brand. Linjen til den succesrige onlinestrategi blev lagt sammen med innovationsekspert Lars Lundbye, som jeg hentede ind i virksomheden i 2010. Lars Lundbye er i dag bestyrelsesformand og medejer af Ecouture.

Mit firma havde store problemer med lav avance og dårlige betalere. Vi besluttede derfor at følge vores intuition i stedet for at blive på den slagne vej. Vi vidste, at Ecoutures kunder er meget entusiastiske og glade for vores tøj – det skulle vi bygge på. Derfor droppede vi helt engrossalget til butikkerne og vores tøj sælges nu udelukkende via vores webshop. Som vi så skulle arbejde meget på!  På den måde er vi ikke længere er underlagt de traditionelle branchekrav med ca. to årlige kollektioner, salg via agenter og messer, kamp om hyldeplads i butikkerne og et håbløst stort lager, der dræber al likviditet i virksomheden. Nu eksperimentere vi mere og vender det hele på hovedet i alt hvad vi gør.

3. Der er rigtig meget lækkert tøj på websitet – hvilke nogen ting er dine personlige yndlings ?
Det hele:) Faktisk har jeg tidligere forsøgt at følge de tendenser man kan finde i blade og på trend-studio. Men det jeg endte med at få lavet, blev ikke ting jeg selv gad gå med! Og de solgte slet ikke godt. Så nu er mit aller største krav til de design jeg producere, at dem ville jeg rigtig gerne selv gå med!

Så er der selvfølgelig nogle der er bedre til min facon end andre. Kvinder er jo virkelig meget forskelligt bygget! Men generelt er det sådan at de styles jeg bedst kan lide, sælger bedst. Så det gælder bare om at være glad for alt det man laver!

4. Hvad er dit bedste råd til at lave en anderledes forretningsmodel, som jeg i høj grad ser Ecouture by som ?

Tak!

Regel nr. 1  Man skal vide helt klart, hvad det er man kan og vil, de andre IKKE allerede gør. Hvor skiller du dig ud og hvad er din berettigelse? Der er så meget støj derude. Så helt klart at lytte til sig selv og stå ved alt hvad man laver/sælger. Og ikke være bange for at gøre tingene på sin egen måde. Det er svært, for hvem vil ikke gerne gøre som de andre.

5. I hvor stor grad trækker du på dit netværk til at videreudvikle forretningen ?
Vi har en bestyrelse nu, hvor vi sidder 4 mand og det er mest her vi udvikler nu. Men jeg har lyttet meget til mit netværk. Og ikke mindst vores brugere! De kommer jo med så mange meninger idéer og behov.

6. Jeres tøj er i høj grad økologisk, det er noget af et statement i modebranchen, hvordan er det blevet modtaget ?
Vi har prøvet at lave nogle undersøgelser om det. Det ser ud til at det mest bliver opfattet som et kvalitets stempel, mere end at være købskriterier. Men det er nu også min eget kæphest. Og grunden til jeg synes det er et interessant arbejde jeg har.

På den anden side kan det jo sagtens være med til at give Ecouture et troværdigt image som brand, men det er meget meget svært at måle på.

Ecouture by lund kører med et frivilligt advisory board der hjælper dig med at udvikle virksomheden, hvordan har du skruet det sammen ?
Det har vi haft, men de er så travle kvinder, at desværre er ebbet lidt ud i sandet. Vi har siden stiftet et board på FB hvor alle vores brugere kunne melde sig til at være med til råd og vejledning. Det fungerede virkelig godt. Så det gør vi nok igen næste gang vi vil undersøge noget…

rock on henriette weber

Sørg for at der er call-for-interaction såvel som call-to-action i dit indhold

fra pinterest

Til at starte med, begyndte min kærlighed til min blog på henrietteweber.com med at jeg skrev til mine venner der boede andre steder end Danmark, og som ikke kunne dansk. De læste og kommenterede på websitet og på mail omkring mit arbejde og udvikling som iværksætter/entrepreneur/forretningsdrivende og det at bygge en virksomhed.

Mine artikler og min skrivestil begyndte at udvikle sig, og jeg ville gøre alt for at få mere interaktion og aktivitet omkring mit indhold, for det er jo et af nøgle ordene i at føle sig som en succesfuld iværksætter ikke ?

Jeg begyndte at skrive om emner der var tæt på mit hjerte. Nye online værktøjer, rebelliske virksomheder og alt andet der involverer “business unusual” – at gøre ting som person eller virksomhed, som man ikke normalt vil gøre.

Og denne gang skuffede resultaterne mig ikke.

Pludselig var der to mennesker der modtog mit nyhedsbrev der skrev mig en stor TAK i en mail, der beskrev hvordan at mit nyhedsbrev havde gjort en kæmpe forskel for dem. Og det at gøre en kæmpe forskel er en stor ting for mig.

Pludselig vidste jeg hvordan en kæmpe taknemmelighed fra dem der læser mine nyhedsbreve det føltes og det bliv ligesom et narkotikum for mig – og et godt et af slagsen. Især det, at forholdsvis travle mennesker de tager 10 minutter ud af deres hverdag for at skrive tak til mig.

Wow!

Men hvad har jeg lært af denne erfaring ? der er to ting: et er at hvis jeg deler noget der helt sikkert rocker min sjæl, så rocker det nok også andres. to, jeg har fundet ud af, at hvis du vil have et sandt svar fra dem der læser dit indhold, så skal du være super autentisk, og du skal indsætte små “calls-to-interaction” såvel som “calls-to-action”.

Calls-for-interaction – er når du opfordrer folk til at deltage (online eller offline), eller rammer noget hos dem som de også kan ytre sig om. man kunne også stille spørgsmål i sit indhold såsom “hvad syntes du?”, hvis du var i den position hvad ville du så gøre?” Spørg dit netværk og lyt. Og spørg igen. Og igen.

Call-to-action- er mere direkte og… manipulerende, det er når du dirigerer dem der læser dit indhold til at agere på en specifik måde, fordi det er hele formålet ved at interagere med dem. Formålet med en blog kan være at få folk til at tilmelde sig et nyhedsbrev. Formålet ved et nyhedsbrev kan være at få folk til at købe ting.

Et “call-to-action” kan også være at opfordre andre til at gøre noget radikalt eller støtte en specifik sag, men de fleste gange i business, så er det en god idé at sikre sig at din kommunikation har et primært call-to-action og flere små, der dirigerer folk hen imod det primære “call-to-action”.

Imellem det virkelige liv og det at producere indhold, så gælder de samme principper omkring interaction vs. action også for involvering.