Dør din karriere uden personlig branding?

karriere uden personlig branding

 

En af de ting jeg har fået ud af min investering i min egen virksomhed og min karriere er bundsolid personlig branding. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Det har blandt andet gjort, at når jeg skal have nye kundeopgaver så møder jeg folk og siger ‘jeg syntes det kunne være fedt hvis vi gjorde det eller det med jeres virksomhed, men jeg er egentlig åben for alting. Der er et helt lag i den overbevisning jeg skal gøre for at få fat i en kunde der forsvinder, og det er bare så lækkert! Mine opgaver kommer for det meste til mig fordi jeg er Henriette Weber og de vil have Henriette Weber. Og hvis jeg selv skal pitche ind selv, så får jeg ekstra pondus fordi jeg har et personligt brand.

Lad os kigge på det omvendt – hvad sker der hvis du ikke har et personligt brand? dør din karriere så? Nej det gør den nok ikke, men overbevisningsstadiet bliver sværere, ligegyldigt om du søger job, eller du skal have en ny kunde ind i din portofølje. Derfor kan det kun anbefales herfra at komme igang med at bygge et personligt brand der støtter op om din personlighed og hvad du står for som konsulent eller medarbejder.

rock on henriette weber

Kunsten at kombinere et personligt brand og en virksomhed

En af de mest interessante problemstillinger når det kommer til forretningsudvikling og salg er kombinationen af et personligt brand og en virksomhed. Jeg ved godt, at i de flestes øjne så bliver det til to virksomheder, men de er jo to alen af et stykke. Det et personligt brand kan give til en virksomhed, webshop eller what have you, er et ansigt. Et “det her er hvem vi er” bag facebook siden, virksomheden, nyhedsbrevet og andet. Og det er vigtigt, for det skaber loyalitet, præferencer og genkendelighed. Jeg har personligt valgt at lave samle nogen af mine kommunikationskanaler så jeg f.eks ikke skal skrive 3 nyhedsbreve men jeg kan nøjes med et for Toothless Tiger, by Henriette Weber. Faktisk så er “by Henriette Weber” min brand strategi for at koble Toothless Tiger på mig, og vice versa.

At blogge: Kærligheden fra mit netværk er mit drug

Hvorfor blogge ?

Det er et spørgsmål man tit får stillet når man er ude og holde foredrag, og  det er et spørgsmål jeg tit får stillet af mit advisory board i Toothless Tiger: “Hvorfor i alverden bruger du så meget tid på dette evindelige skriveri og at blogge på internettet?”

blogge : the love from my network is my perfect drug

Jeg har jo et par virksomheder og et par netværk der skal køres.

På mit højeste havde jeg fire steder jeg skrev. På dansk havde jeg en ekspert blog om sociale medier på amino.dk og en blog omkring business unusual på det nu hedengangne erhvervsbladet. På engelsk havde jeg henrietteweber.com og var fast skribent på Green Girls Global.

Hvorfor skal man blogge ?

Da jeg begyndte min blog i 2005 på henrietteweber.com, mener jeg nok at jeg var omkring den 9. i Danmark der havde startet en blog (er lige blevet gjort opmærksom på, at det ikke kan have været tilfældet ud fra nogen gamle statistikker).  Anyway, min blog havde et rebellisk “lad os ændre hele forretningsverdenen” fokus.

Det at jeg havde en ventil for alt hvad jeg syntes der var galt med det danske og globale forretningslandskab, og hvordan vi agerede i det forretningslandskab var fantastisk for min iværksætter udvikling. Alt min Naomi Klein, Kalle Lasn og Eric Schlosser rebelliskhed skulle ud på en måde.

Jeg ville også føle mig modig.

Jeg tror at folk de blogger fordi de ikke kan lade være. For mig er mine blogs, ligesom et narkotikum, istedet for mine evindelige teenage digte (bare rolig dem kommer i aldrig til at se).

Jeg føler det lidt som at råbe på internettet. Og det er i høj grad min blog der har gjort, at jeg kan arbejde med det digitale, strategiske, krøllede, kreative og til tider rebelliske som jeg gør idag. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skrive og optage og dokumentere. En blog og det at blogge gør også underværker når man taler om at udvikle et personligt brand. Jeg tror ikke der er andre bedre måder at udvikle et personligt brand digitalt.

Jeg har som sådan en strategi for, eller mål for hvad der skal skrives på mine blogs eller mine sites. Indholdet udspringer af små sætninger der kommer op i hovedet på mig, på tilfælde tidspunkter: skøre idéer.

For mig  som iværksætter, handler det at blogge, om at føle at mit netværk backer mig op

Jeg vil føle mig støttet som iværksætter.  Det kan godt være at jeg, i nogens øjne, er verdens mest hardcore og frygtløse person, men jeg er også verdens følsommeste og usikre. Og det kan godt være at jeg tit siger “jamen jeg er ligeglad med hvad andre folk syntes”, men det er vigtigt for mig at føle mig støttet og vide at.. well, i allesammen har min røv på hver jeres måde.

Så det kan godt være at pagerank, ekspertise og alt muligt andet er rigtig vigtigt for en virksomhed, men i mit tilfælde er det at skrive et af mine morgenritualer for at gå på “arbejde”. Jeg er først rigtig igang efter at jeg har skrevet noget ned til jer allesammen. Jeg glæder mig til at blogge og vide at jeg har delt min kreativitet og mine forundringer med jer.

Der er ikke noget bedre for mig end at møde folk i byen og høre at de elsker den artikel jeg skrev for 3 måneder siden på min blog.

At jeg giver dem noget af værdi. At de følger med. Det får mig til at føle at jeg kan erobre hele verden og det er endegyldigt vigtigt for mig, og mit personlige drive. Jeg skal bare føle jeg gør en kæmpe forskel for folk. Derfor elsker jeg også når folk deler, liker, kommenterer, kritiserer eller diskuterer.

Men – det er ikke for alle

Der er mange derude der ikke har samme bevægsgrunde for at blogge som jeg har. Der er også mange hvor skriften ikke er det primære, hvor lyden eller videoer det primære. Der er mange der ikke har brug for at skrive ud til verden hele tiden og konstant. Der er mange der siger “fuck det, nu har jeg bare en facebook side jeg driver mit brand fra”. Jeg har bare brug for at have et par steder på internettet jeg driver, og hvor det ikke er oppe til om jeg kan tweake en eller anden edge rank for at nå de mennesker der allerede har givet tilkende at de “liker” hvad jeg laver. Jeg har brug for et hjem på internettet hvor alle de fantastiske sociale medier er ambassader hvor man kan nå mig på.

Where I can do what I goddamn please.

Og det kan jeg på en blog.

Derfor blogger jeg. Derfor skriver jeg. Kærligheden fra mit netværk er mit drug.

 

Verdens stærkeste personlig branding strategi

Er i parat til lidt personlig branding strategi nørderi ?

Jeg er igang med at redigere en hel del af mine 700 artikler ovre på henrietteweber.com. Og jeg kan ikke lade være med at kigge på mit artikelkatalog og redigere i nogen af dem. En af dem jeg kiggede længe på igår, var min artikel om Karl Lagerfeld fra le web i 2011 – årets overraskelse for mig det år. Du kan læse mere om min beundring af ham her.

Det der var så fedt ved ham, var at dagen før han skulle tale, var jeg inde i sephora butikken på Champs Élysées hvor man kunne se en version af ham sådan her:

fra pinterest

Samtidig med at han, mens han var på scenen lancerede en tøjlinje med net-a-porter.com (det ser dog ikke ud som om der sker så meget dér lige pt). Han sagde at han ikke kunne forstå at folk de så ham som sådan et ikon at han kunne få sin egen dukke lanceret i sephora. Han var jo bare sig selv. Autentisk i al sin Karl-hed. Eller det jeg ville kalde autentisk personlig branding, noget som man ikke rigtig kan køre igennem med mindre man er meget bevidst om sin kerne.

Nogen af de danske jeg syntes er rigtig gode til autentisk personlig branding, er Michelle Hviid eller Laura Jul i deres respektive nichér. En anden jeg også kommer i tanke om,  er Lillie Gitte fra Dollface.dk. Både Laura og Lillie Gitte har jeg talt med omkring personlig branding og det som de begge siger, er at de ikke bevidst laver personlig branding, selvom det er sådan de opfører sig i mit hoved. De er egentlig bare sig selv og gør hvad der passer dem og hvad de har lyst til.

Det var lidt det samme Karl sagde; at han ikke så sig selv som et personligt brand, men han skabte ting fordi han ikke kunne lade være.

personlig branding strategi

Derfor er verdens stærkeste personlig branding strategi…

…ikke at lave en personlig branding strategi.

Men at lave et stil research af sig selv. At reagere på ens tanker og udvikle ens egen stil. At oprette et board på pinterest omkring ens det tøj man kunne lide og et til de ting man kunne tænke sig at omgive sig, de postulater og citater man står inde for , og endda de ting man ville plante i sin have og hvad man ellers kan komme i tanke om, der kunne være sjovt at tilføje ting til, når man fandt noget der var “lige mig”.  Efter et par måneder skabes der en veldokumenteret form for personlig stil with a twist. Jesus wallstickers over sofaen eller ej.

Kernen i personlig branding strategi

Ser jeg som at være handlekraftig, fordi man simpelthen ikke kan lade ting ligge, og blive ved med at bygge ind til kernen i en selv. (måske ikke altid via pinterest boards). At mene noget. En bog jeg syntes har været rigtig god til at hjælpe mig med at bygge min kerne er Style Statements – live by your own design. En anden jeg også har været rigtig glad for er Karim Rashid’s Design Your Self.

Det er ikke nogen kæmpestore postulater om sig selv der går igennem de autentiske personlige brands. De fortæller jo egentlig bare om deres inspiration, historier, endegyldige sandheder, hverdag og samfundet. Og det er jo lidt det vi vil høre – er det ikke?

rock on henriette weber