Involvering på de sociale medier

Jeg fik lige lyst til at slå endnu engang i bolledejen når det kommer til involvering på de sociale medier. Nok fordi at jeg sidder og er ved at skrive engelsk udgave af min danske bog “Return on Involvement” som der udkom på Toothless Tiger Press i 2009. Som jeg skal til møde med et britisk forlag omkring i starten af Juni (hvor jeg også kommer til at være i London pga. Le Web og at de frygtelig gerne vil have at jeg skriver nogen danske artikler omkring deres event).

Når jeg har rådgiver, brainstormet eller holdt foredrag om involvering, har en af tingene der har været soleklart for mig været at min defintion på involvering / involvere har  været radikalt anderledes end at handle om platformene, likes og gode kreative røverhistorier forklædt som indhold.

Min definition på involvering / involvere handler om hvor skarp man er til at gøre kernen i brandet/virksomheden cool og substansfuld, og hvor proaktiv man selv er på de sociale medier. Hvis man mestrer disse to ting så kommer resten en lille smule af sig selv. Hvor at jeg igennem længere tid har været meget opsat på communities og hvordan man faciliterer dem og holder gang i dem, så er det mere brandet jeg brænder for i disse dage. Brandet og kernen i brandet der bliver defineret af en hel masse interne og eksterne faktorer og lige pludselig har man en fantastisk virksomhed der bliver omtalt i INC magazine og Fast Company og som alle bruger som case i deres foredrag fordi de har formået at gøre noget anerledes:

At lave business unusual istedet for business as usual.

Om det så er at hele ledelsen er begyndt at tro på involveringen som skaber af tal på bundlinjen, eller det er at kommunikation på de sociale medier ikke mere er det sorte får i kommunikationsværktøjskassen, som kun bliver brugt fordi det er det de unge vil have også smider man et par ressourcer efter det. Men til at det bliver en prioriteret del og en hoveddriver i at konceptudvikle nye kontinuerlige digitale kampagner der både består af offline og online. Offline fordi at der nu engang er 90 % af word-of-mouth der bliver skabt og online fordi at der kan vi måle hvor stor return on involvement er. Og på den måde kan man bygge involveringen højere og højere op, og finde ud af hvad der virker og ikke virker overfor en given målgruppe.

I feel love (på den dersens oldschool Donna Summer måde)

rock on henriette weber

Er du en af dem der liker, lukker samtalen og dræber involvering ?

De er derude. Personer der dræber involvering;  måske fordi de ikke har tænkt over at det rent faktisk er det de gør. De dersens personer der lukker samtaler med et thumbs up

Istedet for et “thumbs up” kunne man også kunne vælge at tolke et like som et “end of discussion”, et “godt så” eller et “du får ret og jeg får fred”. Der er selvfølgelig en smule anerkendelse i at man får liked sin kommentar.

 

involvering kommenter istedet for like af henriette weber

Men man svarer normalt ikke på sin egen kommentar på en statusopdatering,  hvis kommentaren er blevet liked af den der skrev statusopdateringen til at begynde med.  Så skal der godt nok være højvande og diskussionen skal være livlig. Det er den tit ikke.

Vil du gerne have mere involvering fra dit netværk- så drop at like deres kommentar

@reply dem i stedet og sig tak, eller diskuter videre, alt efter hvad for en situation du befinder dig i.  Med mindre du altså ikke er interesseret i rent faktisk at bygge samtalen videre, og egentlig bare gerne, i bund og grund vil have folk til at dæmpe sig og tie stille.

Er involvering en del af dit personlige brand, og er kærlighed en del af kernen ?

Så kom igang med at kommentere istedet for at like. Hvis vi tager den helt ned på person plan (og jeg elsker at operere i praktikken), så kan det godt være, at jeg første gang,  ikke bider fast i, at du kun liker de kommentarer der kommer ind på din væg.

Men nu er internettet og involvering nu engang en kontinuerlig proces, og hvis de sidste 10 kommentarer bare er blevet liket (eller skal vi sige, anerkendt og ignoreret) så begynder jeg at tøve mere og mere med at kommentere. Det er et vink med en vognstang at personen hvis statusopdatering jeg godt vil kommentere på, måske ikke ser mig som ligeværdig – og det er synd – især hvis man ikke er bevidst om, at det rent faktisk foregår på nogen af dem der kommenterer.

ps. denne artikel er skrevet ud fra et facebook synspunkt. Du kan erstatte det med alle mulige forskellige andre medier.

Ville egentlig bare sige at jeg mener at det er klogt at være bevidst om, hvorvidt vores adfærd på internettet er samtale lukkende – eller åbnende.

rock on henriette weber