Mig? jeg slår hovedet ned i bordet over ‘de superkloge drenge’

Er der nogen af jer der har hørt om programmet ‘de superkloge drenge?’ det bliver sendt på TV2 og det har 4 drenge der er superkloge med. Jeg blev sådan lidt ‘meh’ over det. Tændte for fjernsynet imorges – så teaseren for det, og slukkede hurtigt igen. Hvorfor i alverden har de ikke kunne finde en superklog pige? er de der ikke? Eller har man ikke kigget hårdt nok efter dem? Fordi vi bare er vant til at at der ikke er superkloge piger? i klasselokalerne, på konferencerne, i startupsne – you get my drift.

Afsnit 1 hedder ‘ kampen for at udfordre sin hjerne’. Signalværdien i at ikke have piger med i sådan et program er røvdårlig for at sige det mildt. Signalerne har kæmpe betydning.

Vi taler tit om det herhjemme fordi min datter hun elsker at spille fodbold, men det er virkelig en sport der er gennemsyret af drenge.

Min datter ville f.eks godt være boldhenter til en af fodboldkampene, og selvom hun blev indbudt velkomment, så fik hun også at vide at pigerne de jo ‘plejer’ at ville være cheerleadere! – så stod mama her og blev røvarrig i hovedet og stammede ud at det MÅSKE godt kunne være at MIN pige hun IKKE havde lyst til at være cheerleader og hellere vil være bolddreng! En af mine top-passioner, og en af grundene til at jeg lavede geek girl magazine og geek girl danmark var at min datter ikke skulle føle sig forkert ligegyldig hvad hun valgte for sig selv. Om hun så var en pige der elskede lyserød, kjoler, dans og makeup eller en aktiv pige der spiller fodbold og mener at lego mindstorms og 3d printing er det bedste og sejeste ever, så skal hun ikke føle sig forkert. Nok fordi jeg tit føler mig forkert. Og det er noget jeg har kæmpet med hele livet stort set. Fordi jeg altid har været mig selv, lidt ’små-underlig’ og slet ikke som de andre.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at vi måske også er blevet serveret stikpiller hele tiden fra mediernes og andres side om, hvad piger kan og ikke kan – i vores tilfælde om blandt andet tech og iværksætteri. Det gør at vi ALLE sammen herinde er totalt stjerner på himlen der har en indre rebel der siger ‘jeg gør hvad der passer mig’ – og at der ikke er nogen der skal fortælle mig om jeg skal være bolddreng, superklog dreng eller cheerleader…. kun mig og mine interesser. Anyway – mit bedste svar til min datter var at hvis hun gerne vil være bolddreng – så skal hun det. Fordi hun skal ikke fremhæves eller diskrimineres på baggrund af hendes køn, hvis jeg kan afhjælpe det.. Hun skal bare have lov til at være hvem hun er – godmorgen!

(dette indlæg blev skrevet i geek girl Danmark her til morges, syntes det var rigtig vigtigt så smed det også på bloggen her)

8 Comments

  1. Stine august 31, 2015

    Åh, hvor har du ret! Og hvor er det trist, som mange kvinder har internaliseret de gammeldags kønsroller. Hvorfor er det f.eks. stadig den kvindelige vært og ditto gæster, der rejser sig for at rydde af bordet og vaske op? Hvorfor bliver mændene smidt ud, når de prøver at deltage i den slags kedelige opgaver? Langt hen ad vejen synes jeg, det er mændene, der prøver at ligestille kønnene mest. Det var dem, der tog imod mit ret vrede udbrud, da jeg var blevet bedt om at komme og hjælpe med at lægge klinker, opdagede, at min assistance åbenbart formodedes at blive brugt til køkkenopgaver. Dagen efter lærte jeg at lægge klinker!

    Nå, men om ikke andet, så har din datter en mor, der påpeger ulighederne og deres urimelighed. Måske er det faktisk sundere, at hun netop bliver sat i bås, så hun lærer at genkende og protestere mod de skæve kønsroller.

    Har du forresten set den her?

    Svar
  2. PIGE OG DRENG august 31, 2015

    Hi Henriette,

    vi var involveret i denne dokumentarfilm. Selvfølgelig er der en masse af superkloge piger i Danmark! Desværre ingen af dem ønskede at deltage. Enten de var for genert eller deres forældre vil ikke have dem til at deltage. Meget uheldigt!

    Svar
  3. Bent Nicolai Gottlieb september 5, 2015

    Man kan sagtens finde superkloge piger, der er tonsvis af dem, men de har sjældent det samme problem som drengene, fordi de sprogligt er langt forud for drengene på samme alder, og derfor bedre kan klare sig socialt.

    Drengene, som sprogligt har problemer med at give udtryk for deres frustrationer, stamper i stedet for i gulvet, bliver aggressive, arrige eller bare ked af det og går for sig selv. Superkloge drenge er i langt højere grad udsat for mobning, fordi de ofte kommer med “gammelmands” beskrivelser, fordi de har opfattet noget, som vækker underen blandt normaludviklede på samme alder. Det vækker jantelovsmisundelse, og så “skal man kanøfles!”

    Svar
  4. Mathias september 6, 2015

    bare fordi der ikke var en pige der havde lyst til at deltage i programmet betyder det ikke at der ikke er nogen kloge piger overhovedet.. Den logik giver ingen mening.
    Jeg har ikke set denne blog før, så for mig ser det ud som om at du prøver at tegne en sammenhæng, mellem dokumentaren og kønsundertrykkelse, i form af at man kan være hvad man vil lige meget hvilket køn man er, hvilket jo er et godt budskab, men det har ikke rigtig noget at gøre med dokumentaren.

    Svar
  5. Jakob september 7, 2015

    Hvis i havde gidet. At se programmet, så havde i også hørt at det jo netop handler om drenge fordi at drenge nemmere spottes i den alder og viser større tegn på intilligens end piger. Det har altså ikke noget at gøre med ligestilling eller det problem i syntes der ligger i det, men simpilthen at pigerne ikke er ligesom de drenge i den alder. Måske det ville være end bedre ide ikke at skrive en klage ud fra en program titel og en trailer en anden gang.
    Fortsat god dag

    Svar
  6. Rasmus Bakkendrup Sørensen september 10, 2015

    Jeg forstår godt din arrighed, men må desværre alligevel grine lidt af det. Vi har haft en stigende tendens i samfundet til, at vi konsekvent skal have ligestilling ind over det hele.

    Hvis du kigger på de nuværende 10 mest intelligente mennesker på kloden, er der kun 1 kvinde imellem, Marilyn vos Savant. Kig på Mensa, der er en fordeling, der hedder 25/75 til mændenes fordel. Fra naturens side er drenge/mænd, gennemsnitligt set, født med en større hjerne. Det betyder ikke, at drengene er klogere end pigerne, men de har naturligt et større potentiale for at blive klogere end pigerne, hvis de knokler ligeså hårdt som pigerne.. Derudover er deres matematiske/logiske evner større. Udvalget er bare større af mænd/drenge, og det er måske derfor man har valgt at tage udgangspunkt i drengenes intelligens, da gruppen med de højt begavede individer(IQ over 130) bliver domineret af mænd.
    Det skal dog siges, at mænd også dominere gruppen af mentalt retarderede(IQ under 70).

    Dette er ikke et angreb på dig, men mere en mindre kritik.

    Svar
  7. Sinobi september 10, 2015

    I den pågældende udsendelse blev det bare tilfældigvis drenge der blev fokuspunktet.
    Måske fordi så mange af disse drenge får påstemplet fejlagtige diagnoser, fordi man misforstår signalerne og ikke opdager de er højt intelligente.
    Måske fordi piger med høj intelligens sjældent opdages, da de bruger al deres kapacitet på at forsøge på at være som de andre piger, hvilket de ikke er, så det kræver fokuseret arbejde minde om det. Undervejs glemmer de at udvikle sig som den de er og får identitetsproblemer som følge deraf.
    Det sidste er en helt anden historie end den man har valgt at fortælle her, så den må vente til en anden udsendelses produktion… Hvis nogen medie producenter overhovedet opdager problematikken.

    Svar
  8. Sinobi september 11, 2015

    Faktisk havde Danmarks Radio DR Ultra en hel udsendelse i serien Unik som kun handlede om en pige ved navn Sandra, der gik nogle klasser under Anders på samme skole, og det har ikke været den eneste.
    Skulle jeg nu være provokerende på samme måde som dig, ville jeg “slå hovedet i bordet over din mangel på viden om det du skriver om”…. Men det vil ikke være fair overfor emnet eller målgruppen eller dig. Kun vil jeg slutte af med at du har mudret et emne til der i den grad er blevet ignoreret i vores samfund gennem generationer… og det er synd.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *