Hvorfor skal vi altid være kvinde brandet – først?

Nogen gange når man sætter sig foran skærmen om morgenen ved man ikke hvad der rammer en, når man går igang med at grave igennem dagens blogfeeds, nyhedsstrømme, mediesites og andet. De fleste dage er det for det meste billeder af kattekillinger og sjove videoer, men idag ramte jeg guld! pga. mit cool netværk.

Imorges kom der to ting igennem: først denne artikel fra Bitch Media om hvorfor Jezebel gjorde noget forkert da de lavede en dusør på 10.000 dollars for Lena Dunhams ikke-photoshop retouchede billeder og derefter denne: will #readwomen2014 change our sexist reading habits (igennem Andrea Hejlskov).

Det virker som om, at ligegyldigt hvad vi skaber som kvinder, så skal vi saftsuseme fremhæves som kvinder først. Et kæmpe “kvinde brand” defineret af en efterspørgsel udefra, fordi der virkelig er brug for kvinder. Jeg er selv stifter og direktør af Geek Girl Magazine, hvor vi bestræber os på, ikke er at fremhæve kvinder som kvinder først, men fremhæve det de gør, der sparker røv og derefter få dem til at overveje at sige nej til at være kvinder først. Og jo, jeg er enig i, at der er enormt meget brug for kvinder.

Er der så meget brug for  kvindelige rollemodeller til at udfylde kvinde brandet?

Men hold da op hvor er det en svær balancegang, som jeg personligt også tit bliver forvirret over. For gang på gang bliver det fremhævet at samfundet har brug for kvinder, der bliver fremhævet som kvinder før de er alt muligt andet. KVINDELIG iværksætter, KVINDELIGT bestyrelsesmedlem, KVINDELIG forfatter, KVINDE i dit og dat.

Der er så mange gange jeg har stået overfor et valg, hvor jeg kommer til at konkurrere på min “kvindelig-hed”, hvor det lige netop er mig der er tilbage (konkurrende mod en anden – ta-da: kvinde), fordi de har brug for en kvinde, til en bestyrelsespost eller en pris. Og jeg har det personligt rigtig dårligt med at blive defineret som kvinde først, for sådan føler jeg mig ikke.

Hvis jeg ikke er kvinde brandet, hvad er jeg så?

Jeg føler mig som… Henriette Weber, en person der er iværksætter, forfatter, rådgiver, advisor, foredragsholder og  nomineret til alle mulige cool ting. Men jeg kommer bare så tit til at konkurrere på mit kvinde brand – uden egentlig at vide det, fordi det er det der mangler, ik?
Det er først senere, at man står tilbage og tænker… “nååååeh – jeg var ikke udvalgt fordi jeg er mig, og jeg har knoklet og skabt en masse cool ting, jeg er udvalgt fordi jeg er en underlig snegl i dette selskab, bare på grund af mit køn”.  Jeg syntes det er tragisk at vi stadigvæk, i år 2014 skal defineres på at være kvinder før noget som helst andet, fordi der er brug for at vi går forrest som kvinder.

Det er lidt ligesom om, at hvis man siger nej til at blive defineret som kvinde først – jamen så kan man bare tage en anden kvinde. Hey, vi er jo 52 % af jordens befolkning så der er nok at tage af.  Det er fuldstændig ligegyldig hvilken en kvinde der kommer til at skrive bogen om xx, blive bestyrelsesmedlem, eller topleder. Bare hun passer ind i kvinde brandet hvor hun har lyst til at fortælle om mand og børn, hvilken en håndtaske hun går med, hvad for nogen sko og tøj hun har på og vise os hvordan hun bor, cool, clean og med lidt kant. Hvordan hun får det hele til at hænge sammen. Og jo, I get it, det er fantastisk at blive inspireret af gode kvinder, cool rollemodeller, men hvorfor skal vi inspireres af alt det “ornamentale” (dvs. visuelle og iscenesatte) når der er så mange fantastiske kvinder der virkelig er “instrumentale” (dvs. handlingsprægede ud over alle grænser).

Man får hele tiden får at vide at man bliver fremhævet fordi der mangler rollemodeller. Mit spørgsmål er bare, om grunden til at der mangler rollemodeller, er at man holder os fast i vores kvinde brand?  At man holder os fast i, hvad samfundet mener vi burde gå op i. Er det ikke op til os selv, som individer, at bestemme hvad vi går op i? ligegyldigt hvad køn vi er?

Jeg syntes feminisme, er en af de vigtigste verdensændrende sager nogensinde.  Jeg mener det er vigtigt at fremhæve kvinder igen og igen. Men ikke for at være kvinder. Ikke for at passe ind i kvinde brandet. Ikke for at være rollemodeller, men fordi de, som personer og dem selv, laver nogen røvsparkende ting. Det skal fremhæves! Dem er der virkelig mange af derude (ca. 52% af verdensbefolkningen).

Men vi bliver nødt til at hæve vores personlige brand op over kvinde brandet. Vi bliver nødt til at blive større end det, og sige nej til det. Vi bliver nødt til at blive set som os selv. Det er min konklusion på dette forvirrende emne.

Samtidig med at vi bliver låst fast i et kvinde brand vi er forvirrede over. Vi bliver fremhævet og iscenesat af et samfund og et mediebillede, der har brug for at vi bliver i vores roller, fordi der er brug for modeller til at vise hvordan man er kvindelig på nye måder – samtidig med at vi lige taler om håndtasken, dåner over Ryan Gosling, poserer som en sexkilling og viser det traditionelle kvinde brand frem.

rock on henriette weber

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *