Mød Pernille Caroline Lotus – indehaver af Wellnessdeal.dk

 

Igår kom mit nyhedsbrev ud 2 gange. Et som et normalt engelsk nyhedsbrev, og et med Iværksætterhistorien om Pernille Caroline Lotus, som en del af min Business Rocker serie, der nu bliver skrevet på dansk. Jeg vil nemlig introducere jer til en af de sejeste kvinder jeg kender: Pernille Caroline Lotus – en af danmarks fremmeste iværksættere også i en alder af kun 30. Må hendes historie inspirere jer ligeså meget som den inspirerede mig.
Hvad arbejder du på lige nu ?

Jamen flere ting faktisk, as always, som selvstændig… Listet her i rækkefølge;

1. www.wellnessdeal.dk mit EGET deal site – hvor jeg sælger alle mulige lækre wellnessbehandlinger, ophold, mm. i København – til halv pris!

2. Jeg uploader posts på min wellnessblog www.ilovewellness.dk.

3. Smider om mig med links og presse på en af Danmarks største CHARITY auktioner på QXL – alle pengene går til Familier med Kræftramte Børn. Jeg har nemlig valgt at være frivillig på dette cool projekt og har selv samlet ind for 120.000 kr.

4. Jeg arbejder på flere nye koncepter, uden at kunne afsløre for meget er der lidt Agent & PR bureau i sigte, muligvis noget online univers og deal-samarbejde med et par succesfulde magasiner undervejs, mm. (som selvstændig skal jeg virkelig begrænse mig, eftersom der typisk dukker 1 ny forretningside op om dagen!)

Du er tidligere gået konkurs med din virksomhed – hvad fik dig til at begynde en ny virksomhed?

Ja det er korrekt, jeg er gået konkurs med et ApS selskab da jeg var omkring 25 år gammel, måtte endda selv i sø & handelsretten og erklære det konkurs! Kort sagt er jeg ikke typen der er fasttømret til en stol og eller styret af tiden, så efter min konkurs vidste jeg hurtigt jeg skulle op på den “selvstændige” hest igen.
Jeg mister min glød og livslyst hvis jeg bliver alm. lønslave, det erkender jeg blankt. Med denne erkendelse ved jeg bare jeg skal finde på noget nyt og derved starte op som selvstændig igen.

Jeg møder direktøren for Billetlugen.dk og vupti får dette site bannere på og jeg bliver leverandør af kunder til disse bannerpladser. Jeg opretter nemt og hurtigt et IS selskab og er i gang allerede 3 måneder efter min første konkurs. Jeg har ikke den store erfaring med bannersalg, kampagner, online strategi, mm. men som altid går jeg til alt i livet med et åbent og selvsikkert sind. Jeg får xx% af hvad jeg sælger og sælger fra dag 1! Herfra tager den ene dag den anden, successen vokser og en IS virksomhed bliver til et nyt ApS og niche-deal sitet Wellnessdeal.dk.

Hvad er dit bedste råd til folk der går rundt hver dag og er bange for at gå konkurs?

Ofte siger jeg “tag nu ikke livet så alvorligt!”. Som borger i Danmark kan det aldrig gå så galt alligevel… Vi er sikret at kunne overleve, uanset om vi bliver fyret eller går konkurs. Når det er sagt, er jeg også ret overbevist om at vi hver er vores egen lykkes smed, du skaber det liv du vil have i det store hele. Hvad du ønsker skal du få! Så ønsk løs…

Det er faktisk ret sundt at gå konkurs, på den vis at vi lære mest når vi står med håret i postkassen, i sådan proces bliver man typisk stærkere og finder ud af hvem der er the good or bad guys.
Nej det føles ikke rart at skulle erkende det alligevel ikke gik! Det projekt jeg havde arbejdet 2 år og brugt over 700.000 kr. (af andres penge, heriblandt familiens) på, bare ikke kunne fungere. Tiden og pengene er spildt, i dag sidder jeg tilbage med en CD hvor sitet og konceptet (der er en fiasko) ligger på. Øv! Men op på hesten, se fremad… Man bliver virkelig stærkere og klogere af at have været konkurs, især når man rejser sig igen.

Så mit bedste råd er; omfavn de udfordringer du møder på din vej, tag ved lære af disse og voks dig stærkere, se fremad herfra – der er ikke noget at være bange for!
Du har altid været en “online” kvinde – kan du give dine 5 tips til at bruge ens online identitet/brand som en del af ens virksomhed?

Jeg adskiller ikke mig selv som person fra mit brand og Wellnessdeal.dk. Jeg er ikke yderligere klog på om det er godt eller skidt, men det er mit bevidste valg. Når jeg udsender mine wellnesstilbud via de sociale medier, smider jeg samme tilbud op på div. fansider, som jeg gør på min private FB, Twitter og LinkedIn profil. Jeg synes det er vigtigt at mine kunder kan se hvem der er bag Wellnessdeal.dk. Jeg poster artikler, interviews, mm. om mig som person, med min konkurs, erfaring og baggrundsviden på alle fansiderne.

Så hvis jeg skal komme med mine bedste råd, bliver de:

1. Vær modig og vis hvem der er bag virksomheden, smid dig eget billede på, skriv “kærlig hilsen Pernille Caroline Lotus” (dit fulde navn) eller lign. når du poster noget på dine fansider, udsender nyhedsmails, mm. Det giver et mere personligt forhold til dine kunder, dermed højere troværdighed bag det ellers kontroversielle online koncept.

2. Gør det klart for kunden at han eller hun sagtens kan kontakte dig direkte (gennem mail eller på mobilen) med mulige spørgsmål, ris eller ros.

3. Mine kunder og leverandører kan kontakte mig via LinkedIn, på Facebook gennem min private profil eller via mine fansider, på mail eller direkte på min mobil, jeg har gjort mig tilgængelig på alle tider af døgnet og på alle medier. Det fremmer og øger servicen i forretningen.

4. Råb til hele verden når det går godt, uden at prale. Jeg mener ikke det skader at råbe det ud til hele den social medieverden når du har haft et godt salg, et super event eller blot en konstruktiv kunde korrespondance der bidrager til yderligere positive tiltag, så længe du er smilende, ydmyg og glad i din kommunikation. Vis dog mindre af det negative og mere af det positive.

5. Vær stolt af det du har startet og opnået med din business, stå frem og accepter skulderklap. Bed venner og bekendte om at støtte op om det du sender ud, bed dem like, dele, mm. De sociale medier giver adgang gratis PR – udnyt det!

 

Hvordan hænger Pernille Caroline Lotus sammen med Wellnessdeal.dk ?

Pernille Caroline Lotus har selv sparet over 100.000 kr. sammen til at skabe, stifte og søsætte Wellnessdeal.dk – så sådan hænger vi sammen! Wellnessdeal.dk er mig og mit alene, jeg har selv bestemt designet, formet konceptet, fået programmeret og lavet en aftale med Politiken som samarbejdspartner, da jeg gik live med Wellnessdeal.dk tilbage i august 2010.

Jeg står stadig alene med Wellnessdeal.dk den dag i dag.

Hvad laver du om 10 år?

Jeg arbejder stadig med online business, for der følger stor frihed med online business. Om jeg er på min yogastrand Goa, i sommerhus eller sidder i København K betyder ikke så meget når man har baseret sin forretning på online business, hvilket er fantastisk.

Jeg tænker at Wellnessdeal.dk stadig er online og endnu større. Ud over det har jeg vel nok startet endnu et par online projekter, måske et online auktionshus i kombination med Charity. Mit hjerte brænder for Charity og kan jeg mixe online business med velgørenhed så er lykken gjort!

 

Jeg er i hvert fald mor, jeg er lykkelig og vægter stadig min frihed som selvstændig højt.

Og nu når vi er ved wellness – hvilke en slags behandling og produkt er det mest hotte lige nu ?

Jamen jeg får heldigvis lov at teste alle de behandlinger jeg tilbyder på Wellnesdeal.dk, alt fra massage og ansigtsbehandlinger, til slankebehandlinger, spa ophold og yoga – heldige mig…

Lige nu vil jeg sige det hotte er TrioLipo – en kombination af ultralyd og Biostimulation. En maskine der både træne dine muskler, detoxe, smelte dit fedt, heale dine strækmærker, fjerne dine ar og give dig et face lift – samtidig!

Jeg testede biostimulations behandlingen i sidste uge, jeg fik et såkaldt detox og bodybuilder program,altså trænet og tonet mine mave-, balde- og benmuskler på kroppen. Samtidig havde jeg elektroder i ansigtet og på halsen, en blidere stimulation som gav mig et face lift.

Efter behandlingen havde jeg seriøst ondt i mine muskler, som efter en god træning, mere tonet mave og hårdere balder. Den virker!!!

Den kommer engang imellem på Wellnessdeal.dk – så hold øje med sitet eller tilmeld dig nyhedsbrevet, så skal jeg nok fortælle dig hvornår den er tilbage igen.

rock on henriette weber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *