Digitale trends indenfor business unusual i 2013 der er vigtige for en forretningsudvikler

Hvis jeg nu var forretningsudvikler der skulle kigge på de digitale trends for en kæmpe virksomhed (det er jeg jo ikke – jeg er iværksætter-blæksprutte i Toothless Tiger) men hvis jeg nu var, så var dette her nogen af de digitale business unusual trends jeg ville starte med:

Få det hardware på nettet:

Jeps “web of things” er på vej og det bliver koloenormt stort. Det var en stor del af de digitale trends der blev talt om på Le Web konferencen i Paris i December 2012 og jeg er VILD med det.

Der sker rigtig meget på denne front i det fjerne udland lige pt – og Skandinavien rykker også på sig. Har du noget fysisk (nørdsprog kaldes det også “hardware”) der evt kunne kobles på internettet, eller laves et community omkring så se om du ikke kan få en “data ud” port i den næste version af dit produkt. Inspiration til dette ville være changers.com, memoto.com eller fitbit.com – forskellige slags “fysiske” produkter der bare drøner derud af pga. data opkoblingen.

Lad være med gå fuldstændig amok over de sociale medier:

Jo de er der – og du kan finde en social medie ekspert eller et bureau på hvert hjørne der kan hjælpe dig med at opsætte facebook, twitter eller what have you. Jeg er ked af at sige det men magien er lidt væk fra de sociale medier for mig. Man kan ikke ligefrem kalde det for en del af de digitale trends mere vel? De fleste sociale medier er blevet til mega virksomheder (hej nye Cyborgs!) med store forretningsplaner. Der du skal fokusere nu er ikke dem – men de værktøjer der kan styre dem og gøre din brug af dem smartere. Værktøjer såsom bufferapp.com, socialbro.com, hootsuite.com, hittail.com er gode bud på værktøjer der kan læse alting ind og gøre dig klogere på det. Jeg skrev også en blogpost i sidste uge om contactually som jeg syntes er fuldstændig fænomenalt til relationsudvikling.

Mediehus? den hotteste af de digitale trends: kombiner et personligt brand med en niche og giv brandet et magasin:

Jeg ville kigge iPad magasinet trendenser efter i krogene og sige “det kan godt være at når de kan blive årets magasin app i Sverige og tjene penge på at sælge ” digitale blade” til 15 kr stykket, at jeg måske skulle se hvordan vi kunne bruge den forretningsmodel i mit mediehus”.

Tænk i agil forretningsudvikling  og at I skal kunne vende skuden:

Har i hørt om Oreo reklamen under SuperBowl 2013 ? Hvordan at dem der stod for den digitale markedsføring hos Oreo de kunne lave et reklame billede til at poste på de sociale medier på 4 minutter, under strømafbrydelsen – og hvordan den reklame, der i forhold til de andre reklamer under superbowl var stort set gratis. Det kaldes for markedsføring i real tid (eller real-time) og du skal sørge for at trimme organisationen og din social medie strategi til det.  (du kan læse mere om Oreo stuntet her – imponerende.)

Fokuser på værdierne og kernen i virksomheden:

Jeps det er tid til lidt navlebeskuelse. Og måske er det ikke en del af de digitale trends, men hvis man sidder på min gren så skal den bare med som en hjørnesten i alle dine digitale initiativer. Du skal simpelthen vide ud fra hvilke nogen retninger at dine kommunikations/markedsførings/brand eller de-medarbejdere-der-står-for-de-eksterne-faktorer-i-virksomheden de skal kommunikere i. Hvad er vigtigt for jer ? hvem er i egentlig – hvad sker der hvis man skræller alle lagene af, som et løg hvad er der så tilbage. I hvilken skuffe har vi puttet hjertet? Hvis vi var et rockband hvilket et rockband ville vi så være – agtigt ?

Håber det kunne inspirere en smule – det er bare et indblik i hvordan at verden ser ud med Henriette Weber briller på.

Indtil næste gang rockers !

rock on henriette weber

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *