Et fantastisk værktøj til relationsudvikling på sociale medier

contactually dashboard screendump

Relationsudvikling på sociale medier er alfa og omega, hvis man skal bruge de sociale medier strategisk, og det kan tit godt være en udfordring at få alle relationerne med.

Som nævnt i min tidligere artikel med titlen “hvad er sociale medier” her på henrietteweber.dk, så er sociale medier fantastisk gode til en ting, set med mine øjne: nemlig at de kan få dig til at være tættere på dine stakeholders, altså de forskellige grupper man har berøring med som virksomhed, såsom kunder, potentielle kunder, leverandører, ambassadører – you name it. Noget jeg også behandler en hel del i min bog om involvering på sociale medier fra 2009- “return on involvement – sådan bruger du social web til at skabe business unusual”.

Men når man så er kommet dertil at man har fået en stor del af ens netværk til at være “venner” eller “connectede”. Hvad så ? Så skal man igang med at relationsudvikle og generere leads på de sociale medier. Det er sådan en kreativ måde at drive forretning på.

Men:

Kan du overskue din relationsudvikling på sociale medier ? jeg har svært ved det

Man har brug for en måde at overskue et netværk der i flere tilfælde tit kan komme op på over 1000 mennesker. (mit er i skrivende stund på 2232 – og det er uden alle de sammenfald der er på forskellige sociale medier, hvor man tit er connected med de samme mennesker).

Man har brug for et relations management system til ens relationsudvikling på de sociale medier- og helst et godt et af slagsen, der er forholdsvist opdateret. Jeg har i de sidste 6 år brugt highrise og basecamp til dette, men de tabte kampen for et par måneder siden, fordi jeg følte at de ikke havde udviklet deres produkt særlig meget i de seneste par år, og jeg har brug for et system der taler sammen med andet socialt.

Først kiggede jeg på det irske datahug, men det var for usammenhængende i mine øjne til at det virkede super godt. Jeg har brug for noget med mere struktur, men de var helt klart en kandidat. Jeg har også selv lavet en del arbejde for danske Worksy som der også kommer til at være en spiller på dette felt.

Men femøren faldt for mig da jeg i magasinet inc læste om Washington DC baserede contactually. Og hold da helt op, det kan noget de andre ikke kan. Det er en af de tjenester hvor man tænker “hvis jeg nu bare selv havde bygget det”: Automatiseret email, integration via imap, integration af sociale tjenester, management af hele netværket, målsætninger, det er virkelig godt og til en pris af 20 dollars om måneden (i forhold til 24 dollars for highrise eller basecamp).  Her er et skærmbillede af Heidi Harman’s profil i mit management system (kær forretningveninde der ikke har det mindste imod at blive skrevet om, især ikke med link til hende):

profile heidi harman contactually

 

Bare vent til det går op for jer at de hiver alle aktiviteter ind i har haft sammen på tværs af platforme, det er lidt CRM heaven for mig lige pt.

Hvis i giver det en chance, tror jeg  nemlig ikke at i vil fortryde det.

ps. det er stadigvæk i beta og det har et par bugs, der er noget af integrationen af de forskellige sociale medier der tager lang tid, men jeg tror, at hvis i bliver lige så vilde med det som jeg er, så kan de 20 dollars early bird godt betale sig – især fordi at jeg næsten vil spise min gamle hat på, at dette værktøj bliver en sværvægter med højere priser, også er earlybird prisen på 20 dollars en rigtig god en at have.

 

 

1 Comment

  1. Digitale trends i 2013 februar 8, 2013

    […] hittail.com er gode bud på værktøjer der kan læse alting ind og gøre dig klogere på det. Jeg skrev også en blogpost i sidste uge om contactually som jeg syntes er fuldstændig fænomenalt til […]

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *