En grå sø af like venner

Jeg har virkelig svært ved at acceptere, er at en stor del af nærheden blandt folk er blevet digitaliseret. Det er nok den største udfordring som jeg ser at internettet har givet os: at kunne connecte med 1000 mennesker på ingen tid og uden den største anstrengelse. Men der er også en hel del der er forsvundet med opstanden af de såkaldte ‘like-venner’: en del af nærheden mellem mennesker. At man kan få en følelse af misforståethed når man beslutter sig for at gribe knoglen og ringe en veninde op fordi man bare vil høre hvordan det går.  Hvor man, i hendes tone og måde at tale på, kan høre at man bare kan finde ud af det på Facebook, snappen, twitter eller andre steder.

Men de nære bekendtskaber og venskaber? de har ændret sig, og jeg savner dem.

Da jeg var syg med min lungetingest, og var på sygedagpenge i 8 måneder sidste år, følte jeg mig som om jeg var inde i en osteklokke. Jeg måtte ikke have nogen som helst erhvervsmæssig aktivitet, hvilket også inkluderede ikke at skrive på mine blogs eller varetage events. Men jeg kunne læse og jeg kunne være med på en lytter. Det var et underligt tidspunkt i mit liv, for samtidig med at hver eneste status jeg skrev om min sygdom fik en masse emoji-hjerter, kram og knus, var der et fåtal der ringede og hørte hvordan jeg egentlig havde det.  Der var mange der distancerede sig fra mig, og sagde ting som ’sig til når vi skal tage en kaffe’ hvor jeg måtte fremstamme at jeg altså ikke rørte mig særlig meget pga af lungetingesten der havde taget bolig i min krop. At hente min datter fra en legeaftale var mig fuldstændig uoverkommeligt. Der var veninder og forretningssamarbejder der gik i vasken fordi de aldrig hørte fra mig imens jeg var syg. Jeg havde travlt med andre ting – vigtigere ting. Der var veninder der ikke kunne overskue at komme forbi fordi de havde travlt med deres liv. Imens kæmpede jeg hver dag for at gå ud i køkkenet og tage en kop te, eller endnu værre, op af trapperne på toilettet.  Bedste veninder der havde travlt med deres liv og forsvandt længere væk i en grå sø af like-venner.

Imens jeg sad på min sofa, med min healer-hund, læste selvhjælpsbøger, tænkte positive tanker, og prøvede at elske mig selv igennem det helvede, en alvorlig sygdom er. Det var hårdt. Jeg kan stadigvæk ikke fortælle om den nat de kom og hentede mig i ambulance hvor min datter stod og græd på trappen og spurgte hvorfor jeg skulle på hospitalet igen. Jeg fremstammede at det var fordi jeg skulle blive rask. Men lige på det tidspunkt var jeg i tvivl om det var for at blive rask eller for at få fred til at dø. Jeg begynder at græde hver gang. Måske fordi jeg aldrig nogensinde har været så sårbar og blottet før.

I de dage så jeg mine tætte kære venner og veninder der dukkede op på hospitalet for at støtte op om mig. Nogen kom endda med sushi, så selv sygeplejerskerne blev møgmisundelige. Andre holdt mig i hånden hele tiden igennem sms’er beskeder, blomster og besøg.

Det bedste ved næsten at være kommet sig 100 % (jeg skal nok nå det) er dog at reache ud til min grå sø af like-venner igen. Mange siger at de ikke vidste hvordan de skulle relatere til min sygdom. De blev mundlamme og vidste ikke hvad de skulle sige. Sygdom er et svært emne for mange. I get it. Men tænk over at næste gang nogen i din omgangskreds bliver alvorlig syg så hjælp så meget du kan. Gå ‘above the like’ og send en besked eller grib knoglen og ring.

rock on henriette weber

 

 

 

Mig? jeg slår hovedet ned i bordet over ‘de superkloge drenge’

Er der nogen af jer der har hørt om programmet ‘de superkloge drenge?’ det bliver sendt på TV2 og det har 4 drenge der er superkloge med. Jeg blev sådan lidt ‘meh’ over det. Tændte for fjernsynet imorges – så teaseren for det, og slukkede hurtigt igen. Hvorfor i alverden har de ikke kunne finde en superklog pige? er de der ikke? Eller har man ikke kigget hårdt nok efter dem? Fordi vi bare er vant til at at der ikke er superkloge piger? i klasselokalerne, på konferencerne, i startupsne – you get my drift.

Afsnit 1 hedder ‘ kampen for at udfordre sin hjerne’. Signalværdien i at ikke have piger med i sådan et program er røvdårlig for at sige det mildt. Signalerne har kæmpe betydning.

Vi taler tit om det herhjemme fordi min datter hun elsker at spille fodbold, men det er virkelig en sport der er gennemsyret af drenge.

Min datter ville f.eks godt være boldhenter til en af fodboldkampene, og selvom hun blev indbudt velkomment, så fik hun også at vide at pigerne de jo ‘plejer’ at ville være cheerleadere! – så stod mama her og blev røvarrig i hovedet og stammede ud at det MÅSKE godt kunne være at MIN pige hun IKKE havde lyst til at være cheerleader og hellere vil være bolddreng! En af mine top-passioner, og en af grundene til at jeg lavede geek girl magazine og geek girl danmark var at min datter ikke skulle føle sig forkert ligegyldig hvad hun valgte for sig selv. Om hun så var en pige der elskede lyserød, kjoler, dans og makeup eller en aktiv pige der spiller fodbold og mener at lego mindstorms og 3d printing er det bedste og sejeste ever, så skal hun ikke føle sig forkert. Nok fordi jeg tit føler mig forkert. Og det er noget jeg har kæmpet med hele livet stort set. Fordi jeg altid har været mig selv, lidt ’små-underlig’ og slet ikke som de andre.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at vi måske også er blevet serveret stikpiller hele tiden fra mediernes og andres side om, hvad piger kan og ikke kan – i vores tilfælde om blandt andet tech og iværksætteri. Det gør at vi ALLE sammen herinde er totalt stjerner på himlen der har en indre rebel der siger ‘jeg gør hvad der passer mig’ – og at der ikke er nogen der skal fortælle mig om jeg skal være bolddreng, superklog dreng eller cheerleader…. kun mig og mine interesser. Anyway – mit bedste svar til min datter var at hvis hun gerne vil være bolddreng – så skal hun det. Fordi hun skal ikke fremhæves eller diskrimineres på baggrund af hendes køn, hvis jeg kan afhjælpe det.. Hun skal bare have lov til at være hvem hun er – godmorgen!

(dette indlæg blev skrevet i geek girl Danmark her til morges, syntes det var rigtig vigtigt så smed det også på bloggen her)

Dør din karriere uden personlig branding?

karriere uden personlig branding

 

En af de ting jeg har fået ud af min investering i min egen virksomhed og min karriere er bundsolid personlig branding. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Det har blandt andet gjort, at når jeg skal have nye kundeopgaver så møder jeg folk og siger ‘jeg syntes det kunne være fedt hvis vi gjorde det eller det med jeres virksomhed, men jeg er egentlig åben for alting. Der er et helt lag i den overbevisning jeg skal gøre for at få fat i en kunde der forsvinder, og det er bare så lækkert! Mine opgaver kommer for det meste til mig fordi jeg er Henriette Weber og de vil have Henriette Weber. Og hvis jeg selv skal pitche ind selv, så får jeg ekstra pondus fordi jeg har et personligt brand.

Lad os kigge på det omvendt – hvad sker der hvis du ikke har et personligt brand? dør din karriere så? Nej det gør den nok ikke, men overbevisningsstadiet bliver sværere, ligegyldigt om du søger job, eller du skal have en ny kunde ind i din portofølje. Derfor kan det kun anbefales herfra at komme igang med at bygge et personligt brand der støtter op om din personlighed og hvad du står for som konsulent eller medarbejder.

rock on henriette weber

Danmark uden d-factor

danmark uden d-factor

Kan vi love vores børn en fremtidig dansk arbejdsplads uden at uddanne dem i personlig jobskabelse, entrepreneurskab eller digitalitet?

Jeg kan sidde her i mit snedækkede hus i midten af December og råbe lige så højt på internettet omkring Danmarks digitale fremtid, uden at der sker noget. Jeg kan holde nok så mange møder med kommuner og væksthuse og jeg skal komme efter dig, uden at der sker noget. Jeg kan skrive tweets og blogindlæg og debatter og kronikker og essays, uden at der sker noget.

Vi har nemlig et problem.

Et problem, der gør, at små virksomheder i udkantsdanmark må dreje nøglen om, fordi de ikke forstår omfanget og mulighederne i digitaliteten. Fordi de synes, at det at lave en webshop, er besværligt.

Et problem, der gør, at vores digitale startupscene ikke bliver taget seriøst i udlandet – for hvis vi ikke selv sætter gang i kreativiteten og tilstedeværelsen, der hvor de digitale folk er, hvorfor skulle de så kigge vores vej?
Et problem, der gør, at digitale initiativer og kampagner bliver stoppet længere oppe i hierarkiet i virksomhederne/kommunerne/de vækstskabende initativer, fordi lederne ikke forstår digitaliteten. De vil gerne prøve sig frem og være sikre på, at digitalitet er resultatskabende på bundlinjen, men de har ikke lyst til at fremme den proces ved at ændre på noget hos sig selv.

Hvordan hænger fjollede videoer sammen med digitalitet ?
Problemet er, at vi i Danmark ikke er parate til at være et d-land. Mest fordi, vi ikke tror på det selv. Mest fordi, det går så godt af sig selv. Og vi skal da i hvert fald ikke tage fjollede videoer af kattekillinger på YouTube seriøst?
Jo. Enhver CEO med respekt for sig selv burde vide, hvad det sidste kattekilling-meme på internettet har været. Det burde enhver politiker også – og enhver arbejdsløs. Digitalitet er seriøst.

Et andet problem er, at startupscenen i Danmark ikke eksisterer uden udlandet.
“Jamen vi har jo væksthusene,” siger man så. Bevares. Væksthuse, der giver middelrådig rådgivning, laver et væksthjul for dig og slår på tromme, men ikke vil betale penge for at få de virkeligt skarpe til at vækste de danske virksomheder.

Der er ikke særlig mange virksomheder, der ved, hvordan man tager digital action. Spørgsmålet er, hvor mange i Danmark, der rent faktisk ved det.
Hvor mange, der går i nørdmode og læser 1700 artikler hver dag i deres Google læser. Hvor mange, der ser, at hittail og socialbro og hootsuite er de værktøjer, vi skal tale om, hvis vi vil optimere vores sociale performance og return on involvement i modsætning til at putte penge i Facebook annoncer for at få flere til at synes godt om os.
Der er ikke særligt mange, der indser, at for at få et job skal man ikke være jobsøgende. Man skal være jobskabende. Kreativt tænkende og implementerbar. Mene noget. Turde noget. I stedet venter vi på, at kaput-pakker vil redde os.

Kontinuitet vs. kampagnetankegang

Vi har virksomheder, der lægger digitale opgaver hos reklamebureauerne, fordi de er vant til at tænke i kampagnetankegange. Hvis vi virkelig var et d-land, ville vi lægge dem hos virksomheder og i ledelser, der forstod den digitale kontinuitet, forstod at branding og business skal laves på 1 til 1-niveau.

Men kender vi den digitale implementeringsfase og er vi parate til hvad der kommer lige om hjørnet?

Det faktum, at hvert år bliver vores teknologiske værktøjer dobbelt så stærke som året før – og hvad det gør for os som samfund, individer, virksomheder og stat? Det faktum, at ethvert barn, der bliver født i Danmark, er født som aktivt tænkende og legende med flere forskellige sanser i sving på en gang, i hurtigere og hurtigere omgivelser og medier -i stedet for passivt fjernsynsseende?

Kan vi overskue det i vores uddannelsessystem, hvor koncentrationsbesvær efterhånden er noget, som alle børn har – ikke, fordi de ikke kan koncentrere sig, men fordi deres hjerner arbejder på en helt anden hastighed og frekvens end den, de forventes at lære i ved at kigge på en tavle og høre hvad en lærer siger?
Kan vi overhovedet love dem en fremtidig dansk arbejdsplads uden at uddanne dem i personlig jobskabelse, entrepreneurskab eller digitalitet?

Hvad vil det sige, at Danmark skal være et d-land ?
På en Next Berlin konference i maj i Berlin spurgte den svenske professor Alexander Bard alle blandt publikum, hvem der var parat til at dø for deres fædreland. Det var stort set ingen.
Der er efterhånden sket så mange ændringer i verden, som ikke er blevet opfanget af de forskellige nationer. Samtidig sidder vi alle sammen og venter på, at en eller anden klimaaftale bliver truffet af vores nationers overhoveder – så vi kan føle, at vi giver kloden videre til vores børn i nogenlunde tilstand.

Den aftale har vi ventet på i mange år. Kommer den? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at der er mennesker – individer og små virksomheder – der gør deres for at vi alle føler, at vi tager de rigtige skridt hen mod en klimaaftale.
Det bliver bare mere målfast og optimerbart.

Mennesker, der forstår dele af digitaliteten, og som ved, at hvis der er én ting, det digitale hænger sammen med, så er det handling og planlægning. Handling og planlægning på 1 til 1 niveau. Så det kunne være at hvis vi begyndte at omfavne og implementere digitaliteten bedre i samfundet, at folk ville tage handling selv.

Hvad er vi oppe mod ?
Vi er oppe mod folk, der for længst har set det digitale og det entreprenante som deres største mulighed, og som har gjort det til en del af deres DNA.
Vi er oppe mod 16-årige editors-in-chief med deres eget iPad-magasin. Vi er oppe mod kode-camps for 10-årige i Silicon Valley. Og i stedet for at omfavne dette virker det som om, vi er blevet lullet i søvn af vores egen selvfedme. At realitystjernene har sejret. At alt der bliver vidst i medierne ikke handler om at inkludere andre, men at ekskludere dem. Politik. Skoler. Valgkampe. TV-shows.
Når jeg er taler eller deltager eller skriver fra de teknologiske konferencer i udlandet, ser jeg så mange digitale initiativer fra andre lande, der afspejler et øko-system, der tager hånd om digitaliteten.
På Le Web i Paris, december 2012, var der blandt andet et statsstøttet initiativ fra Sverige, som havde taget deres 16 fremmeste digitale startups med. Derudover blev alle i berøring med det digitale Sverige inviteret til lukket fest på den svenske ambassade i Paris.
Det giver følelsen af, at det er en industri og en branche, der bliver taget seriøst af regeringen. Og jo, der er da danskere med til de store konferencer. 10 stykker ud af 5000. Men Danmark kan du ikke se nogle steder.

Løsningen på vores d-lands problem?
Vi skal forstå, at digitalitet er noget, man indtjener og man skal arbejde for – ikke noget man bare får givet. Det skal være implementerbart, iværksættende og involverende.
Men så længe, der er 3 ugers svartid fra SKAT, og din restanceopgørelse kun bliver opgjort en gang om måneden, bliver vi ikke et d-land. Der er skam virksomheder, som mandsopdækker deres Facebook-sider og twitter-profiler 24-7. Men så længe magthavere og beslutningstagere ikke er del af løsningen og ikke går forrest i digitalitetens tjeneste, hvorfor skulle vi andre så?

Og så længe, digitaliteten herhjemme er lukket i dyre erfa- og netværksgrupper, som ikke rigtig mødes, fordi deres hverdag er for travl, og i organisationer, der ser cookie-lovgivningen som den største udfordring for digitaliteten, bliver vi ikke et d-land.

I globale webkredse har man set det faktum i øjnene, at en stor del af vores forbrugsgoder i hjemmene indenfor de næste 3-5 år kommer til at være crowdfundede og crowdinvestede. Altså finansieret, ikke af banker, men af dig og mig – uden mellemled.

Digitalitet er ikke noget enestående. Det er en kombination af mange ting. Men det er især at hanke op i sig selv, sætte gang i sine egne hjul og være lydhøre og parate overfor de digitale forandringer – og sætte dem i system. Det er at gå forrest. Og vi kan ikke gøre det blandt andre lande nu – der er vi for sent ude. Men vi kan bruge vores fremragende danske kreativitet, skørhed, sarkasme, mod og vikingeblod til at blive blandt de bedste til at uddanne vores samfund til morgendagen i stedet for dagen i går.

We are what we do. Vi bliver, hvad vi spiser. Vi er ikke det, vi kun taler om – eller det, vi med venstre hånd smider ud på Facebook.  Danmark skal have en digital identitet ud over nationalstaten som ikke særlig mange vil dø for. Vi skal have et manifest for den digitale danskhed skrevet ned i 10 punkter og visualiseret i et infogram på pinterest. Som vi allesammen kan skrive under på – eller like om i vil.

Digitaliteten kræver handling, og nye standarder. Ikke på Danske Bank-måden, men på den entreprenante måde. Kom så i gang, Danmark. Ellers send mig et tweet.

 

Dette er et essay jeg skrev til dansk IT for et stykke tid siden (nærmere et par år). Jeg faldt over det og tænkte at det da skulle på henrietteweber.dk.

rock on henriette weber

Der hvor samtalen går hen for at dø: favorites på twitter

Engang imellem når man gebærder sig rundt på de sociale medier opdager man at de har ændret sig. Facebook laver ikke andet end at vise mig at mine venner skal til events (Hvor de fleste af dem er irrelevante for mig) og at folk tager test om deres personlighed og ønskejobs (som der heller ikke er relevant for mig) og linker til store artikler på buzzfeed-like websites med ’30 videoer med katte på internettet som du bare skal se’.  På den anden side kan jeg, hver eneste gang jeg skriver en artikel her eller på henrietteweber.com og poster den på min facebook page, nå i omegnen af 5 views organisk og resten skal jeg betale for. Nu vel. Sådan er det bare på facebook.

Men et andet af de medier jeg har brugt i virkelig lang tid, har også ændret sig. Twitter. Eller folks brug af twitter. Jeg har været på twitter virkelig længe og syntes egentlig altid at det har været dejligt at starte en samtale, eller hoppe ind i en samtale der. Men folk er begyndt at gemme de ting der kommer ind som de egentlig skulle svare spontant på,  eller (det allerbedste for en markedsførings freak som mig) retweete. Det bliver gemt som favorites på twitter. jeg elsker favoritter som bogmærkesamlinger, en note i evernote, eller boards på pinterest. Men favorites på twitter? Det er lidt der hvor samtalen går hen for at dø. Fordi twitter er spontant og på 140 karakterer skal der svares på den med det samme, fordi ellers er momentum’et ovre. Jeg har spurgt ud på twitter om hvor mange der har været inde i deres twitter favoritter idag, og det er ikke mange. Lad os kigge på mine favoritter (en mappe jeg ikke har kigget på i årevis) andet end jeg klikker på stjernen i ny og næ når der er noget jeg skal huske (men problemet er at de fleste mennesker ikke husker at de har husket det).favoritter på twitter

Der ligger så mange forskellige links og samtaler der skulle have været brugt til noget konstruktivt, men som aldrig rigtig blev brugt. Min ældste favorit er fra den 22.juni 2011.

Har du besøgt dine favoritter for nyligt? nej vel? kan du så komme igang =) Eller begynde at RT’e igen – det kan vi nemlig så godt lide.

 

 

Sådan finder du den røde tråd i din content marketing strategi

rød tråd content marketing

Når man sidder med en content marketing strategi /indholds markedsføringsstrategi – skal man sørge for at der er ligeså meget tryk på ’strategi’ som der er på content. Det er sådan noget som en digital nørd som jeg elsker at gå rundt og bræge om til kunder og andre der vil høre på det.

Content i sig selv er rigtig godt. Content der fungerer ude i marken, er bedre. Men hvis du ikke har tænkt en strategi 360 grader rundt om dit content, så kan det fungere nok så godt i marken, men hvis alle de små content stykker ikke samlet bliver til en historie, og de rigtige call-to-actions (dvs. hvor du vil have at folk de skal navigeres hen – hvis der er mulighed for det) ikke er definerede, så man virkelig lave meget content marketing før det har den ønskede effekt.

For at have en content marketing strategi skal man have en hovedhistorie. Som Shu-Bi-Dua nok så smukt sagde bliver man nødt til at spørge sig selv:

Hvor mon den er, den røde tråd?

Du skal være sikker på at alle budskaber kan forbindes og støtter op om hinanden og indgår i en større historie- hovedhistorien. Lidt ligesom når du kigger på dit content fra en helikopter – hvordan hænger det sammen? hvilke tweets er der produceret og skal der produceres? hvilke artikler og videoer? hvilke koncepter er hovedhistorien vævet ind i? og hvilke historier fortæller du nu?

Din hovedhistorie i din virksomhed

Disse koncepter og historier har ét formål set fra et strategisk synspunkt: at støtte op om din hovedhistorie. At få folk til at kende den, dig og dit brand bedre og elske det en lille smule mere. Din hovedhistorie er den du skal fortælle, Igen og igen, med små snært. Med ting hvor folk siger ‘det er typisk dig’. Hvis nogen syntes at noget er ‘typisk dig’ så har du et brand og så fortæller du allerede en historie, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.

Hvordan finder man den så?

Når jeg siger hovedhistorien mener jeg den der gør at står ud af sengen om morgenen og sætter dig bag dit skrivebord – eller den der gør at du syntes at du arbejder et fedt sted. Den der gør at du er lidt stolt over, hvad du laver på din arbejdsplads. Men hovedhistorien skal kommunikeres – både til medarbejdere så de er sikker på kulturen , men også udadtil så folk kan forelske sig i jer lidt efter lidt, fordi i gør en forskel i verden og i er fandens seje =). Så hvis du ikke ved hvorfor din virksomhed eller din arbejdsplads den rent faktisk findes – så skal du finde ud af det. Der er mange måde man kan gøre dette på, en af dem er at spørge folk ind til hvad de har hørt om din virksomhed/arbejdsplads. Noget andet er at sætte hovedhistorien i fokus alt efter hvad du vil være, og skabe den derfra. Men de fleste bygger den fra de værdier de har i virksomheden. De ting der gør at folk finder dem og kommer igen.Kun ved at have den røde tråd for øje kan man rent faktisk lave strategisk indhold der støtter op om virksomheden og brandet. Det er også noget jeg kalder for storyliving, men det er en helt helt anden historie.

rock on henriette weber

 

 

Selvprioritering er ikke selvisk

Hver morgen – før resten af beboerne i “the punkborough” er stået op, går jeg ned i min have med en kop kaffe i min hånd, på bare tæer, og sætter mig på min bænk.

Jeg vikler et tæppe om mig og fylder mig selv med gode intentioner og taknemmelighed for dagen. Der sidder jeg og kigger på mit pippi’ske æbletræ og minder mig selv om mit potentiale, mit livsformål, min sygdom- som der stadigvæk er enormt tæt på, og lader tankerne komme.

Fast forward et par timer når familien er ude af huset. Hvis jeg arbejder hjemmefra, går jeg op på mit kontor, tænder et par stearinlys, clearer hovedet og putter de ting på min to-do liste som jeg skal lave idag.

Det er en del af det jeg prioriterer for mig selv, for at jeg fungerer bedst. Mig. Det er noget jeg gør for at have målet for øje. Formålet. Både det daglige og det store livsformål. Det er noget jeg gør, fordi jeg, måske mere end andre mennesker, har brug for at finde mig og udvikle mig selv. Komme hjem til kernen.

Jeg har ikke kigget på det i lang tid. OK – lad mig lige omformulere det. Jeg har ikke kigget på det nogensinde. “Jeg tror ikke på sådan noget selvprioritering, ritualer, meditation og at definere livsformål” kan jeg høre Henriette for et par år siden sige til hendes veninder over jeg ved ikke hvilken flaske rødvin, blandet ind i brok over andre kvinder og mænd. Dengang troede jeg på noget andet. Noget hårdere, mere drive-agtigt og meget mere maskulint.

Men ting sker og jeg blev klogere. Sygdommen gjorde at jeg kom så langt væk, næsten helt op til himlen og stjernerne. Derfra kunne se, at jeg ville noget andet. Jeg ville noget tættere på. Jeg ville noget hvor jeg var i centrum hele tiden, og det var mig der prioriterede mig, fordi man ikke rigtig kan lade andre prioritere én, hvis man ikke prioriterer sig selv.

Jeg ville noget der ikke hele tiden higede efter noget andet, jeg ville noget, der kun var mig, og kun var kerne – og hvor andre ikke kunne såre mig eller gøre mig arrig og hidsig for det ville det selvprioriterede i mig ikke give det lov til.

Selvprioritering er ikke selvisk. Selvprioritering er så vigtigt .Jeg tror vi alle er født med, hvad der er sandt for os og nogen prioriterer det bare hele tiden. Men nogen af os glemmer det lidt efter lidt fordi vi har så travlt med alt muligt andet. Det plejede at være mig. Men nu kommer jeg dagligt i højere og højere grad tilbage til kernen og styrken, og det er jeg bare så taknemmelig for.

Salgstricks der får kunder til at føle sig som rockstjerner

Nogen gange bliver man udsat for salgstricks hvor man bagefter tænker ” ej det faldt jeg for”. Det gjorde jeg i går, da jeg skulle ind i en butik og købe noget. Jeg endte op med en buddy for life og to produkter jeg egentlig ikke havde planlagt at købe, men hvor jeg gjorde det alligevel. Grunden var at kvinden der ekspederede mig, var så nærværende og så omfavnende at jeg virkelig følte mig – well, som en rockstjerne.

Det på trods af, at der var meget travlt i butikken. Men ekspedienten skyndede ikke på noget som helst. Det var alt i alt en rigtig god oplevelse og jeg endte med at bruge 3 gange så mange penge som jeg egentlig havde regnet med.

Jeg tror egentlig bare at ekspedienten havde besluttet sig for at være nærværende og at komme med forslag til andre produkter der ville virke godt til mig, og selvom jeg ikke endte med at købe alt i butikken så fik jeg en super professionel service med forslag og tricks. Der var fuld værdi for pengene, og jeg har tænkt mig at komme igen.

Det fik mig til at tænke, at når man i udbredt grad beskæftiger sig med online salg, markedsføring og branding, så er der mange aspekter man skal kompensere for i forhold til at møde dig i en fysisk butik (som mange af “os online salgspersoner” ikke har), for folk kan ikke møde dig ansigt til ansigt hver gang, og du bliver selv nødt til at iscenesætte “ruten” rundt i butikken. Ikke bare på ens website, men hele oplevelsen af dit brand for at optimere oplevelsen.

Fandt forresten dette link til Nikolaj Morgensens website omkring et salgsforedrag han har været til. Syntes der er nogen rigtig gode pointer i hans liste om 5 principper til at øge et salg.

rock on henriette weber

 

 

Jeg er tilbage – nu også på dansk!

Så er henrietteweber.dk også oppe og køre igen!

Ser i – jeg har været forfærdelig syg. I et års tid. Jeg har haft en sjælden lungesygdom som der gjorde at jeg ikke kunne arbejde, så derfor skulle jeg på sygedagpenge og når man er det må man ikke lave nogen kommercielle aktiviteter. Så jeg blev nødt til at stoppe begge mine sites og lukke min virksomhed ned.

Jeg har dog været raskmeldt siden 1. Januar – og jeg tager den tid det tager mig at få det hele mit liv på plads igen. Det betyder et par freelance projekter for nogen rigtig cool virksomheder imens jeg lander mig et drømmejob. Jeg har nemlig besluttet at jeg skal ud og kæmpe med det private erhvervsliv som ansat og ikke som selvstændig erhvervsdrivende.

Jeg vil dog forsætte med at skrive herinde på dansk – og på henrietteweber.com på engelsk, med råd, opråb, finurligheder fra forretningsverdenen og hvad livet ellers bringer. Jeg glæder mig så meget til at møde jer igen – digitalt såvel som “i den virkelige verden”.

rock on henriette weber

Hvad er content marketing?

 

Jeps, jeg er trukket i detektiv tøjet igen, og idag kigger jeg nærmere på content marketing, hvad det er, og hvordan det ser ud. ydmygst beskrevet og analyseret af… MOI! – så det du får her er the “henriette weber-way” af en introduktion til content marketing.

Jeg vil godt lige slå fast at jeg morer mig kosteligt hver eneste gang der er en tendens eller et område indenfor digital markedsføring der bliver “coinet” og efterfølgende hypet helt vildt – lidt ligesom content marketing. Det kommer lidt i bølger.

Når alt kommer til alt, vil jeg vove at påstå at alle disse tendenser og områder indenfor det sociale/digitale der skyder op de har den samme kerne: at de i meget høj grad er afhængig af lanceringen og modtagelsen før de bliver en succes.

Nå men, Henriette hvordan ser det så ud dette der content marketing?

Definitionen på content marketing, det er, at du bruger dine kreative evner til at skabe indhold du efterfølgende markedsfører dig selv med. Det er sygt fedt og noget jeg selv, (og alle andre bloggere og mennesker der vil have flere mennesker til at se deres projekter, koncepter, hobbyer, produkter eller virksomheder, for business eller pleasure), skaber for at markedsføre dem selv.

Faktisk hver eneste gang du publiserer en besked på facebook, twitter, i et kommentarfelt eller andre steder, så laver du indhold (tænk lige over det). det samme hvis du putter et billede på instagram eller smider nogen af dine billeder på pinterest. I den tunge.

Men er det ikke det samme som “brug af sociale medier?” 

Jo, det er en stor del af det – faktisk den mest sjove ifølge mig.  Men jeg syntes også at content marketing er en hel del større en sociale medier – det er også on/offline og det er “flagskibs indhold” (store stykker værdifuldt indhold som du driver trafik med igennem længere tid – såsom en gratis e-bog eller en videoserie – du kan læse mere om flagskibsindhold her, noget en klog mand ved navn Chris Garrett har skrevet om (dog, på engelsk)

Hvad med content strategi ? er det det samme som en digital strategi ? eller en sociale medier strategi?

Min praktiske erfaring om de sociale aspekter af det digitale, er at der er 4 ting til brug af dem som man kan tilpasse, de er  (og nu kommer der store uhåndterbare buzzwords):

– identitet/brand – herunder brand strategi og handlingsplan

– indhold – herunder content marketing og strategi

– de sociale medier – platforme”  – facebook, twitter, pinterest, instagram, linkedin <insert dagens  nye hotte sociale medie her>  og alle de steder hvor folk de er.

proaktivitet – herunder community management og community marketing.

Så jo, content marketing og content strategi er en af de kreative dele af den digitale/sociale værktøjskasse. Så ikke helt det samme, men.. en  byggesten i det hele.

rock on henriette weber

1 2 3 4